Berlingske Business

Fra mursten til motorkraft

Forrygende åbent hus hos bilforhandlere - 3
Arkivfoto Foto:

Bilen kan finansieres via bilforhandler, i bank eller med friværdi i boligen.

De færreste danskere sparer på gammeldags vis sammen til den næste bil. Derfor kan finansieringen spille en stor rolle for den samlede pris. Der er ikke et entydigt svar på, hvilken finansiering der er billigst. Men forbrugerøkonom i FDM Allan Skytte Christensen understreger, at man ikke skal stirre sig blind på renten.

Med de rekordlave realkreditrenter er det ellers fristende at finansiere sin bil med friværdi i en ejendom, men der er forholdsvis store stiftelsesomkostninger ved et realkreditlån. Omvendt skal man ved finansiering hos forhandleren holde øje med kommissionen for at formidle lånet. Og derfor er det kun én faktor, der skal holdes øje med: ÅOP, som står for årlige omkostninger i procent.

»Finansieringsselskaberne bag bilforhandlernes lån har nok den laveste rente i forhold til bankerne, men man skal medregne bilforhandlerens kommission. Nogle tager slet ikke noget, og andre tager en del,« forklarer han.

Et realkreditlån forudsætter at man har friværdi i boligen, og så passer det ifølge Allan Skytte bedst til forholdsvis dyre biler, fordi stiftelsesomkostningerne fylder for meget ved et lille beløb.

»Og så skal man overveje, hvor længe man vil have bilen. Hvis man sælger den efter fem år, og lånet løber i ti år, så har man ikke betalt ret meget tilbage på den,« siger han.

En anden løsning kan være et prioritetslån i boligen, der er billigere at optage end et realkreditlån. De er specielt egnede, hvis man ikke har sparet op til en udbetaling, eller hvis man regner med at udskifte bilen inden for få år. Når prioritetslånet først er optaget, kan det nemlig bruges til efterfølgende bilkøb uden at skulle oprettes igen.

BRF Kredits cheføkonom Ulrikke Ekelund har beregnet den samlede pris ved finansiering via realkreditlån med fem års løbetid i forhold til billån i banker med henholdsvis den højeste og laveste rente. Ifølge banksitet Mybanker findes den laveste bankrente på 2,58 pct., som er variabel med tre måneders mellemrum, hos Københavns Andelskasse. Her koster en bil til 150.000 kr. i alt 171.220 kr. over fem år, mens den samme bil finansieret med realkredit koster 166.905 kr. i samlet tilbagebetaling. Det giver ÅOPer på henholdsvis 6,2 og 4,3 pct.

Ved et lavere beløb som 80.000 kr., der er prisen på de mindste og stærkt populære minibiler, kan banklånet bedst sammenlignes med en boligkredit, og her bliver ÅOP henholdsvis 7,7 pct. i banken og 4,3 pct. for en boligejer, der bruger sin friværdi. B

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen