Berlingske Business
For abonnenter

Forstå handelskrigen på fem minutter: Hvad går det egentlig ud på?

US-U.S.-STEEL-COMPANIES-SET-TO-BENEFIT-FROM-TRUMP-TARIFF-IMPLEME
Stålværk i Illinois er allerede i gang med at ansætte flere folk, efter præsident Trump har gjort alvor af at lægge told på import af stål og aluminium. (Foto: NATALIE BEHRING/Scanpix 2018) Foto:

Fredag er en handelskrig mellem USA på den ene side og en række lande og EU på den anden side en realitet. Men hvorfor er verden for første gang i nyere tid på vej ud i en global handelskrig? Her er svar på nogle af spørgsmålene.

Fredag udløses en krig på toldsatser mellem USA og EU, da først USA indførte told på europæisk stål og aluminium, og EU derefter svarede igen med forhøjede toldsatser på en lang række varer fra motorcykler, whiskey og juice til t-shirts og kanoer.

USAs nye toldsatser gælder også Canada og Mexico, som i lighed med EU har svaret igen med tilsvarende forhøjede toldsatser.

Her er listen over varer, som EU nu lægger yderligere told på.

Kernen i problemet - ud over tabet af amerikanske job over en længere periode - er, at USA har et handelsunderskud over for EU på 38 milliarder dollar svarende til  243 milliarder kroner.

Svaret på hvorfor verden er på vej i handelskrig for første gang siden 1930erne kan rummes i et enkelt ord: Donald Trump. Den amerikanske præsident flagede allerede under sin valgkampagne i 2016, at amerikanske job gik tabt på grund af unfair og uretfærdig opførsel fra andre store nationer. Kina stod først for skud, da præsidenten efter sin indsættelse satte handling bag sine ord.

Første skud i krigen var at trække USA ud af handelsaftalen omkring Stillehavet, Trans Pacific Partnership, som Donald Trumps forgænger Barack Obama havde indgået. Dernæst indledte præsidenten en undersøgelse af muligt kinesisk tyveri af amerikanske rettigheder, pålagde importeret stål og aluminium told og truede med yderligere handelssanktioner.

Artiklen fortsætter under billedet
HARLEY DAVIDSON-CEO/INTERVIEW
Harley-Davidson motorcykler er blevet en del af USAs handelskrig med resten af verden. (REUTERS/Rajesh Kumar Singh) Foto : STAFF

 

Global handelskrig

Samlet set er der risiko for en total og global handelskrig for første gang, siden den såkaldte Smoot–Hawley Tariff - en forhøjet told på over 20.000 importvarer - blev foreslået af senator Reed Smoot og kongresmedlem Willis C. Hawley og vedtaget i juni 1930. Den udløste en dominoeffekt af modsvar fra andre nationer, og senest har den finansielle krise for ti år siden medført en række mindre protektionistiske tiltag.

Men ingen har været så alvorlige som de seneste amerikanske skridt, og de tolkes som Donald Trumps forsøg på at klemme bedre vilkår for amerikanske virksomheder ud af Kina og EU, mens Canada og Mexico skal presses til at give USA bedre vilkår i det nordamerikanske kontinents handelsaftale, Nafta, alt sammen for at støtte amerikanske industrivirksomheder.

Foreløbig vedrører de forhøjede toldsatser små bidder af økonomierne. Ifølge den hollandske bank ING udgør eksport af stål og aluminium til USA kun 0,3 procent af EUs totale eksport. Men hvis situationen ekskalerer med forhøjede toldsatser på en større gruppe af varer inklusive biler, så kan det potentielt barbere 0,4 procent af USAs vækst og 0,3 procent af EUs vækst, skriver The Guardian.

OECD vurderer, at en stigning i toldsatserne på ti procent vil reducere verdenshandlen med seks procent.

Hvem går det ud over?

Handelskrige går ud over både forbrugere og virksomheder. Over de seneste årtier har det modsatte af handelskrig, fred og globalisering, skaffet forbrugere over hele verden adgang til billigere og billigere varer. Tænk på hvad eksempelvis et fladsskærmsfjernsyn koster, selv om det er produceret i Korea.

En told på varerne vil presse priserne fra først producenten, dernæst detailhandlerne op. I første omgang har den amerikanske motorcykelfabrik Harley-Davidson allerede advaret om, at de forhøjede toldsatser formentlig vil øge fabrikens omkostninger uanset, hvor stålet til motorcyklerne skal købes, og at gengældelsen fra EU vil få negativ effekt på fabrikkens salg.

Virksomhedsorganisationer i USA har bredt advaret mod, at øget importtold vil ramme global handel og føre til tab af amerikanske job - stik mod præsidentens intention, ifølge Financial Times. En tidligere ståltold indført af den daværende præsident George W. Bush vurderes at have kostet tusinder af amerikanske job, før den blev fjernet igen i 2003 efter pres fra EU.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen