Berlingske Business

Forstå dramaet: Derfor kan kronens optur koste Danmark dyrt

Danmarks Nationalbank på Havnegade i København.
Danmarks Nationalbank på Havnegade i København. Foto:

Det vil få nærmest uoverskuelige konsekvenser på kort sigt, hvis det ikke lykkes for Danmarks Nationalbank at holde den danske krone fast over for euroen. Så vil kronen sandsynligvis stige i kurs, hvilket vil koste tab af tusindvis af danske arbejdspladser.

Det ville udløse et økonomisk drama af de helt store, hvis Danmarks Nationalbank bliver presset til at opgive den nuværende fastkurspolitik, så den danske krone på et kort øjeblik stiger med fem, ti eller måske 15 procent i værdi.

PIX-Danmarks Nationalbank på Havnegade i København.

Det ville svække konkurrenceevnen på dramatisk vis, føre til tab af tusindvis af arbejdspladser, sætte fart i et sandt brand-udsalg af danske aktier og give enorme formuetab, eftersom Danmark via pensionskasser og meget andet ejer aktiver i udlandet for 6.000 milliarder kroner. Det er værdier, som med ét slag vil blive mindre værd, hvis kronen steg i værdi.

Bylinefoto2011

»Det er helt urealistisk at regne på, hvad der vil ske i en sådan situation. Det vil kaste landet ud i en dyb krise, som ikke er set i nyere tid og vil være enormt dyrt. Det er bestemt ikke noget, vi skal ønske os,« siger Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank.

Han tilføjer dog, at det næppe er sandsynligt, at Danmark presses til at opgive den fastkurspolitik, som har været en hjørnesten i den økonomiske politik herhjemme siden 1982.

Bankdirektør Jesper Berg fra Nykredit, der har en fortid i Danmarks Nationalbank, er enig, og peger på, at den danske krone hverken er vildt over- eller undervurderet. Den har derimod nogenlunde den kurs, som den bør have set ud fra rent økonomiske faktorer, vurderer han. Af samme grund burde der ikke være noget stærkt pres for at få kronen skrevet op i kurs.

Pressemøde i Danmarks Nationalbank

Gigantiske overskud

»Godt nok er de danske overskud på betalingsbalancens løbende poster gigantiske og oppe på tæt ved syv procent af brutto-nationalproduktet (BNP). Men det skyldes i høj grad, at der er en investeringstørke herhjemme, og at importen er nede på et enestående lavt niveau,« siger Jesper Berg.

Den Internationale Valutafond (IMF) har da også og så sent som i december sidste år slået fast, at kronen ikke er vildt undervurderet.

»Så Danmark har ikke brug for en stærkere valutakurs. Men fortsætter kronen med at blive stærkere, må Danmarks Nationalbank forsøge at sælge kroner og købe euro, så valutareserven vokser. Der er derimod en grænse for, hvor langt renten kan sænkes yderligere, før det skader det finansielle system for meget,« siger Jesper Berg.

histscan 20070710 stc

Danmarks Nationalbank har allerede sænket renten tre gange til nu minus 0,5 procent, ligesom den menes at have solgt for 100 milliarder kroner på valutamarkedet i januar for at svække den danske krone.

Fredag indstillede Nationalbanken ydermere i samarbejde med Finansministeriet udstedelse af statsobligationer. Der var ellers planlagt et salg for 75 milliarder kroner i år til at refinansiere den danske statsgæld på 830 milliarder kroner.

Men også for at dække et ventet underskud på de offentlige finanser. De penge, som staten kommer til at mangle til disse formål, må man så i stedet hæve på statens konto i Danmarks Nationalbank, hvor der står tæt ved 200 milliarder kroner.

PIX-Danmarks Nationalbank på Havnegade i København.

Alvorlig pine

Makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen fra Sydbank ser også en alvorlig situation forude, hvis den nuværende faste kronekurs må opgives.

»Det vil være noget ensidigt negativt for Danmark og kan betyde, at en ny alvorlig krise vil bryde ud,« siger han.

Han vurderer dog, at de store overskud på betalingsbalancens løbende poster skaber et opadgående pres på kronen, hvilket tvinger Danmarks Nationalbank til løbende at sælge kroner og købe euro sådan, at valutareserven vokser. Samme opfattelse har chefkonsulent Frederik I. Pedersen fra AE-rådet.

»Dansk økonomi er ganske sund. Der er ikke mange andre steder, hvor der er så store overskud på betalingsbalancen og så meget fokus på finanspolitisk holdbarhed. Så hvis det nuværende fastkurssamarbejde blev opgivet, ville kronen givet stige i kurs. Det samme ville gælde for Tyskland, så der er flere valutaer i Nordeuropa, som burde være stærkere, mens flere valutaer sydpå burde være svagere,« siger Frederik I. Pedersen.

Han tilføjer, at dansk økonomi vil få stor hjælp af de store rentefald og den svagere eurokurs, som er set på det seneste. Oven i det er prisen på olie også faldet stort.

»Det udgør en stor stimulans for dansk økonomi og burde sætte skub i væksten. Men hvis kronen skulle stige stort i kurs, ville det trække i den modsatte retning og svække dansk økonomi betydeligt,« understreger han.

Klik under grafikken for at se den i fuld størrelse

Artiklen fortsætter under billedet
Grafik-Kronendrama

Pressemøde i Danmarks Nationalbank

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen