Berlingske Business

Forligsmanden sætter de kommunale lønforhandlinger standby

Forhandlinger i forligsen tirs
Michael Ziegler, kommunernes topforhandler, ses her træde i ind Foligsinstitutionen. Forhandlingerne om løn på det kommunale område er tirsdag skudt til hjørne. Scanpix/Liselotte Sabroe

Overenskomstforhandlingernes parter er gået hvert til sidst. Datoer for kommende forhandlingsmøder er uvisse.

København. Topfolkene i forhandlingerne om de offentlige overenskomster fik tirsdag en kort dag i Forligsinstitutionen.

Kort efter klokken 18.00 gik de hver til sit uden at være kommet nærmere en endelig aftale om, hvor meget de ansattes løn skal stige over de kommende år.

- Vi har fået af vide, at vi bliver indkaldt igen, når det er hensigtsmæssigt, siger FOA's formand, Dennis Kristensen.

I to dage har der været forhandlet intensivt om lønsystemet på det kommunale område mellem de kommunalt ansatte og KL (Kommunernes Landsforening).

Mandag blev der forhandlet til ud på natten om et lønsystem foreslået af arbejdsgiverne. Og tirsdag var det så lønmodtagernes tur til at give et bud på det fremtidige lønsystem.

- Vi har givet vores bud på, hvordan en samlet økonomisk ramme kan se ud. Det har kommunerne overvejet og synes, at det ligger højt.

- Det er baggrunden for, at forligsmanden har sagt, at så tror hun, at der er brug for at stoppe her, siger Dennis Kristensen.

Parterne har ikke fået nye datoer for forhandlinger i Forligsinstitutionen.

Vurderingen er, at forligsmanden nu vil se på de øvrige knaster som lærernes arbejdstid, samt forholdene på det regionale og statslige område, inden man vender tilbage til det kommunale lønniveau.

- Jeg tror ikke, at parterne er i stand til at komme tættere på de endelige lønstigninger før, at begge parter kan se, at så falder det hele på plads.

- Kommunerne har nok brug for at vide, om det ender med et samlet forlig, før de vil sige, om de kan bøje sig yderligere på økonomien, siger Dennis Kristensen.

I mellemtiden er parterne ifølge ham blevet "prøveløsladt".

- Alle skakbrikkerne er stillet op, og nu vil Forligsmanden prøve og se, om hun kan få det skakspil til at gå op, siger Dennis Kristensen.

De nye overenskomster skulle egentlig have været på plads inden 1. april. Men forhandlingerne brød sammen i slutningen af februar.

Siden har parterne varslet strejke og lockout, og de er allerede én gang blevet udskudt af Mette Christensen

Hun kan udskyde en konflikt én yderligere gang, hvis hun mener, at parterne nærmer sig en løsning.

Også Anders Bondo Christensen, formand for Forhandlingsfællesskabet og Danmarks Lærerforening, bekræfter, at parterne lader lønnen ligge for en stund.

- Nu har vi bokset med lønnen de sidste par gange, men selv om vi havde nået i mål med lønnen, så havde vi stadig de andre emner liggende.

- Hun (forligsmanden red.) har ikke indviet os i, hvad det er, hun nu vil tage fat i. Men det bliver formentligt det statslige bord, siger han.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen