Berlingske Business

Forkert data stemplede 22.005 danskere med kreditadvarsel

RB PLUS CPR-register skal besk
Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor har konstateret, at en programfejl i CPR-systemer siden mandag har leveret data til en række virksomheder, hvor 22.005 borgere ved en fejl fremstår med kreditadvarslen. Jonas Skovbjerg Fogh/arkiv/Ritzau Scanpix

Man ved ikke, hvor mange, der har oplevet gener efter forkerte kreditadvarsler, siger CPR-kontorchef.

22.005 danskere har ved en fejl fremstået med en kreditadvarsel i et materiale, der er blevet sendt til flere virksomheder siden mandag den 28. maj.

Det oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriets CPR-kontor.

Det er en programfejl i CPR-systemet, der har resulteret i, at der blev leveret data med forkerte oplysninger til virksomhederne.

Det var en af de berørte borgere, der gjorde opmærksom på problemet, fortæller Carsten Grage i CPR-kontoret.

»Vi fik en henvendelse i går fra en borger, som havde oplevet, at vedkommende fremstod med kreditadvarsel, da vedkommende skulle optage et lån.«

»Vi har undersøgt det nærmere og har i dag kunne konstatere, at der var tale om en programfejl i de programmer, der leverer data til blandt andet kreditvurderingsvirksomheder her i Danmark,« siger han.

Borgere, der har været berørt af fejlen, kan have oplevet problemer, hvis de har ville optage et lån eller købe på kredit.

Det kan have resulteret i, at de er blevet afvist med den begrundelse, at de har en kreditadvarsel i CPR.

CPR-kontoret er blevet kontaktet af under fem personer, der har haft problemer efter fejlen.

Men hvor mange, der reelt er berørt af det, er ikke til at sige med sikkerhed, lyder det fra Grage.

»Hvor mange, der har oplevet gener og vanskeligheder ved at optage lån som følge af det her, det har vi ikke de eksakte tal på.«

»Min vurdering er, at der må være tale om relativt få personer, da fejlen kun har eksisteret i fire dage,« siger han.

Kontorchefen oplyser desuden, at man har været i kontakt med kreditvirksomhederne, der er blevet sat ind i problemstillingen om de fejlagtige oplysninger.

Borgere, der ønsker at finde ud af, om de har en kreditadvarsel, kan se det på borger.dk i CPR's registerindsigt.

De 22.005 skal være borgere, der er spredt ud over hele landet.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen