Berlingske Business

Forhandlinger om bilafgifter sker på usikkert grundlag

Hvor skal pengene komme fra?
Foto:

Regeringen kender ikke effekterne af at sænke afgiften på biler, skriver den selv. DF: »Dybt problematisk«.

Mens regeringen og Dansk Folkeparti sidder i de afgørende forhandlinger om at sænke registreringsafgiften på biler, er der opstået alvorlig usikkerhed om økonomien bag. Det skriver Jyllands-Posten.

Finansministeriet skriver selv i sit udspil til en skattereform om netop billigere biler, at der er »indikationer af, at effekterne er lavere end hidtil antaget«.

Ministeriets embedsmænd har således været tvunget til at »revidere« og opskrive regningen for at lette bilafgifterne i forhold til tidligere. Samtidig har ministeriet igangsat et analysearbejde, der skal kortlægge, hvad billigere biler egentlig koster statskassen.

»Det er meget dårlig timing, at regeringen forhandler lavere bilafgifter, samtidig med at den indrømmer, at den ikke ved, hvad regningen bliver,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen til Jyllands-Posten.

mand ser på ny bil hos Suzuki

Regeringen foreslår, at bilafgifterne sænkes fra henholdsvis 150 pct. og 105 pct. alt efter bilens oprindelige pris til 100 pct.

Det er en samlet afgiftslettelse for 2,1 mia. kr., men prisen ender ifølge regeringen på 800 mio. kr., fordi folk forventes bl.a. at købe flere og dyrere biler samt at arbejde mere.

Men det regnestykke, der viser hvor meget mere, danskerne vil arbejde, står på kviksand og kan resultere i en ekstraregning, lyder det fra økonomer.

»Beregningerne er yderst usikre. Det burde regeringen tage højde for,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Tidligere regnede Finansministeriet med, at en sænkelse af bilafgifterne var en guldrandet forretning, der nærmest finansierede sig selv. Men i 2014 og nu igen har ministeriets økonomer været tvunget til at nedjustere de positive effekter på beskæftigelsen.

Bilsalg

Finansminister Kristian Jensen (V) er dog helt tryg ved, at regeringens regnestykke holder.

»Det er jeg sikker på. Og hvis det ikke holder, er der størst sandsynlighed for, at regningen bliver mindre,« siger han til Jyllands-Posten.

Men Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, kalder beregningerne »hokuspokus«.

»Det er dybt problematisk. For når du først har sat en afgift ned, sætter du den ikke op igen. Så er pengene brugt,« siger René Christensen til Jyllands-Posten.

»Måske skulle vi overveje at finansiere lettelser af skatter og afgifter krone til krone, som vi gjorde tidligere,« tilføjer han.

Qashqai

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen