Berlingske Business

Forhandlerne i Forligsen henter flere soveposer og madrasser

OK18: Afgørende forhandlinger
Flere hundrede demonstranter mødte fredag op foran Forligsinstitutionen for at vise støtte til de repræsentanter, der forhandler nye overenskomster for dem. Scanpix/Martin Sylvest

Fredag forsøger forhandlingsparterne at nå til enighed om nye overenskomster for 745.000 offentligt ansatte.

København. Siden fredag klokken 10 har repræsentanter for lønmodtagere og arbejdsgivere i staten, regionerne og kommunerne prøvet at nå til enighed om en ny overenskomst for de offentligt ansatte.

Umiddelbart før midnat er parterne stadig i gang - og det ser ud til at fortsætte. I hvert fald blev der omkring klokken 23.30 båret endnu flere madrasser og soveposer ind i Forligsinstitutionen, hvor forhandlingerne foregår.

Der er da også tradition for lange forhandlinger i "Forligsen". Tirsdag nåede parterne at forhandle i mere end 19 timer, inden forligsmand Mette Christensen udskød den varslede konflikt med to uger.

Deg er ikke meget, som er sluppet ud fra forhandlingerne. Når parterne en sjælden gang imellem har kigget ud til de fremmødte demonstranter, der har slået rod på Sankt Annæ Plads foran "Forligsen", har de holdt kortene tæt til kroppen.

Det har dog under hele forhandlingsforløbet været tre ting på lønmodtagernes ønskeseddel: mærkbare lønstigninger, en revurdering af lærernes arbejdstid og sikring af den betalte frokostpause.

De tre krav skal opfyldes, før et samlet forlig kan indgås, har lønmodtagerne indgået en aftale om - den såkaldte musketered.

Demonstranter har dagen igennem fyldt godt i gadebilledet. Lidt før klokken 21 nåede et fakkeltog med flere hundrede personer frem til pladsen med parolen "Nok er nok".

Det fik lønmodtagernes topforhandlere på gaden, hvor de udtrykte deres benovelse over støtten.

- Det betyder sindssygt meget for os, det er helt sikkert. Det giver et enormt energiboost, sagde Flemming Vinther, der er chefforhandler for de statsligt ansatte.

Er parterne ikke nået til enighed om en ny overenskomst 1. maj, kan der bryde strejke ud 6. maj og lockout 12. maj. Hvis forligsmanden inden da erklærer sammenbrud, kan en storkonflikt starte fem dage herefter.

Der er dog også den mulighed, at parterne bliver enige om en ny overenskomst. Sker det, skal den til godkendelse hos både arbejdsgivere og lønmodtagere.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen