Berlingske Business

Forbrugertillid på højt niveau trods truende storkonflikt

290122892.jpg
Arkivfoto. Scanpix/Iris

Forbrugertilliden i marts holder fortsat et højt niveau - og som det ser ud lige nu, er risikoen for konflikt på det offentlige arbejdsmarked ikke noget, der rokker ved tilliden.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske forbrugertillid var uændret på 8,5 i marts sammenlignet med måneden før. Ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News havde økonomerne i snit ventet en indeksværdi på 7,5.

»Et niveau på 8,5 indikerer klart fremgang i det private forbrug. Forbrugerne ser således ikke ud til at være blevet slået ud af kurs af risikoen for konflikt på det offentlige arbejdsmarked eller aktieuroen i starten af februar,« skriver Steen Bocian, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar til det danske nøgletal og fortsætter:

»Grundlæggende er den høje forbrugertillid et udtryk for, at solid jobskabelse, høj reallønsvækst, lave renter og stigende huspriser giver tæt på de perfekte betingelser for øget forbrug.«

Selv skriver statistikkerne, at indikatoren ligger lidt højere end de seneste seks måneders gennemsnit på 7,7.

588632003.jpg

Mere luft i forbruget

Tore Stramer, der er cheføkonom i Nykredit, vurderer, at der er god plads til, at forbrugerne kan øge privatforbruget yderligere. Det skyldes blandt andet, at beskæftigelsen er steget til et rekordhøjt niveau i 2018, renterne er fortsat lave, og reallønnen er steget over de seneste år.

»Dertil kommer, at boligpriserne stiger i en stadig større del af landet, hvilket har øget friværdierne og mindsket behovet for yderligere opsparing og gældsnedbringelse hos flere danskere. Endelig har forbrugerne over de senere år anvendt en historisk lav andel indkomst til forbrug, hvilket yderligere øger potentialet for en mere tydelig og holdbar forbrugsfremgang over de kommende år,« lyder det fra Nykredits cheføkonom.

289585190.jpg

Kommer det til en konflikt på det offentlige arbejdsmarked, kan det i en periode tynge privatforbruget i en periode.

»Dog viser erfaringerne også, at der efterfølgende kommer en mervækst, når konflikten afsluttes,« påpeger Tore Stramer.

Indikatorerne for familiens situation og Danmarks økonomiske situation i dag er henholdsvis 6,8 og 17,6, hvor gennemsnittet for disse indikatorer i det seneste halve år er henholdsvis 6,8 og 15,5. Forbrugerne venter desuden en bedre økonomi om et år end i dag.

»Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren er 8,4 og ligger dermed på det samme niveau som gennemsnittet for det seneste halve år, som er 8,9. Forbrugerne forventer også, at familiens økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag,« skriver Danmarks Statistik

Indikatoren for familiens økonomiske situation for fremtiden er 15,1. Gennemsnittet for det seneste halve år er 14,6.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen