Berlingske Business

Forbrugerråd frygter særlige domstole i ny frihandelsaftale

EU Commission President Juncke
Frihandelsaftalen mellem EU og Canada, som blev underskrevet søndag, er blevet noget hastværk, mener Forbrugerrådet Tænk. Reuters/Francois Lenoir

Frihandelsaftalen Ceta lider under at være hastet igennem af politiske årsager, mener Forbrugerrådet Tænk.

Bruxelles. Frihandelsaftalen Ceta mellem EU og Canada er blevet hastet igennem af politiske årsager. Det har efterladt en række bekymrende elementer i aftalen, som ikke er blevet behandlet ordentligt.

Det mener chefkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk Benedicte Federspiel.

- Fra vores side er man ikke sikker på, at reglerne for databeskyttelse er gode nok. Man er bekymret for, at der ikke står noget tydeligt om forsigtighedsprincippet, nævner hun som eksempler.

- Vi er bekymret for, at en udenlandsk investor kan anlægge sag mod en stat. Det skal ikke engang være ved en normal domstol, siger hun.

Oprettelsen af de særlige domstole kan ifølge Benedicte Federspiel få alvorlige konsekvenser. Domstolene skal håndtere sagsanlæg fra udenlandske investorer mod stater.

Det er blandt andet uklart, om de udenlandske investorer kan kræve kompensation eller direkte forhindre politiske beslutninger, der skader investorernes investering.

Som eksempel nævner hun en verserende sag, hvor det svenske energiselskab Vattenfall slæbte den tyske regering i retten, fordi kansler Angela Merkel ville udfase atomkraft.

Chefkonsulenten peger på, at bekymringerne deles af blandt andet ETUC, der er en fælles organisation for fagforeninger i 39 europæiske lande.

Forbrugerrådet Tænks bekymringer om databeskyttelsen handler blandt andet om kravene til beskyttelse af de oplysninger, som forbrugere giver til banker. Her mener rådet, at kravene er for små.

Benedicte Federspiel understreger, at Forbrugerrådet Tænk som udgangspunkt mener, at en frihandelsaftale mellem EU og Canada er en god idé.

Men hun mener, at Ceta er blevet en forhastet aftale af politiske årsager.

- Det skyldes udelukkende, at TTIP (frihandelsaftalen mellem EU og USA, red.) ligger i ruiner, siger hun.

- Jeg har ikke hørt noget, der begrunder, at man behøver skynde sig at skrive aftalen under på en søndag.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen