Berlingske Business

Forbrugerne: Dansk er dejligt men ikke altafgørende

Netto
Nettos internationale direktør, Claus Juel-Jensen, bebuder, at danske varer i fremtiden ikke nødvendigvis er en naturlig del af discountkædens varesortiment. Og måske er tidspunktet det helt rigtige. Foto:

Hvis danskerne kan vælge frit, smider de danske varer i kurven. Men meget andet har også betydning.

Varen må meget gerne være dansk, men vi er villige til at gå på kompromis med det. Nogenlunde sådan lyder svaret, hvis man spørger et bredt udsnit af danskerne.

»Friskhed«, »sundhed« og »fedtindhold« kommer ind på de tre øverste pladser, når danskerne fortæller om deres indkøbsønsker. Herefter kommer, at »varen er fremstillet i Danmark«. »Lav pris« har også betydning ifølge danskernes svar, men den er ikke helt så stor som varernes oprindelsesland. Tallene stammer fra en måling fra analysevirksomheden GFK, der specialiserer sig i markedsanalyser og har spurgt 3.000 danske hustande.

Netto løber en risiko

Som bekendt kan der være stor forskel på danskernes svar i undersøgelser og deres faktiske adfærd. Men der er i dagligvarebranchen bred enighed om, at produktionsland i et vist omfang har betydning for danskernes købsbeslutning.

»Alt andet lige har danske produkter længe haft en høj stjerne hos de danske forbrugere. Derfor tager Netto en chance, når kæden satser på et mere internationalt fødevaresortiment,« siger Henning Bahr, adm. direktør i konsulenthuset Retail Institute Scandinavia.

Det er inden for frugt og grønt, kød, fjerkræ og mejerivarer, at oprindelseslandet har størst betydning, vurderer Henning Bahr. Han tror dog på, at Netto langt hen ad vejen kan snige flere udenlandske varer ind, uden at forbrugerne bliver skeptiske.

»Fordelen for Netto er, at kæden generelt nyder en høj tillid i Danmark, og den bliver nu vigtig for kæden. Forbrugerne vil formentlig have en god portion tillid til, at Netto kan udvælge de rette produkter og leverandører, hvor der ikke er problemer med kvaliteten eller fødevaresikkerheden,« siger Henning Bahr.

Danskerne er ved at være modne til et mere internationalt varesortiment, vurderer Bruno Christensen, selvstændig konsulent og detailhandelsrådgiver.

»Vi er på mange områder blevet mere internationale de senere år og er ikke længere så bekymrede for udenlandske varer og med god grund. Gang på gang ser vi, at når fødevareinstitutterne tester kvaliteten i varerne, så klarer Aldi og Lidl sig helt i top med deres internationale sortiment. Så i det lys skulle Netto også kunne gøre det samme,« siger han.

Enkeltsager kan dog vende op og ned på forbrugernes tillid for en stund. Eksempelvis har udenlandsk fjerkræ og polske hindbær ikke haft det bedste omdømme blandt danske kunder.

Inficerede polske hindbær, der formentlig var vandet med kloakvand, kostede i 2005 fem mennesker livet og gjorde cirka 1.100 syge. Siden har der været kritik af importører af serbiske hindbær, som i flere omgang er mistænkt for at være årsag til roskildesyge hos flere hundrede danskere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen