Berlingske Business
09:15Pressede Vestas får medvind på aktiemarkedet

Fokus på de nye markeder

Estland åbner grænserne for udenlandsk arbejdskraft

Mens Danmark og de andre gamle EU-lande er ved at gå i

koma over frygten for en flodbølge af billig østeuropæisk arbejdskraft, så har Estland, der mangler folk

med tekniske uddannelser, vedtaget en lov, der tværtom lemper adgangen for borgere fra lande uden for EU.



Loven fokuserer

på virksomhedens behov for arbejdskraft.



Det er således ikke Ivan fra Ukraine, der skal banke på Estlands

dør, men den ansættende virksomhed der skal ansøge myndighederne om f.eks. 20 svejsere og ti formere i tre måneder.

Det bliver tilladt at arbejde seks måneder i Estland, hvor almindelig opholds- og arbejdstilladelse ikke er nødvendigt.



Flere

oplysninger samt ansøgningsskema kommer snart på www.mig.ee

Estland: farvel til russisk



handelsdiskrimination

Esterne

jubler over EU og Ruslands nye Partnership and Cooperation Agreement (PCA), der betyder, at Rusland endelig tvinges til at afskaffe sin

dobbelttold over for Estland.



Som en del af Ruslands politiske pression mod esterne indførte Rusland i maj 1995 dobbelttold

på estiske varer.



Estland var det eneste land i Europa, som Rusland straffede på denne måde.



Russerne

har lige siden brugt vage løfter om at ophæve forskelsbehandlingen som løftestang for mere politisk indflydelse

i Estland.



Dobbelttolden var oprindeligt et stort slag mod estisk økonomi, men betød, at esterne gav pokker i russerne

og i stedet satsede på at udbygge deres handel mod vest.

Estland øjner lukrativ handel med forureningskvoter

i EU

Estiske virksomheder håber på at tjene millioner til hårdt tiltrængte miljøinvesteringer ved at

sælge deres overskydende drivhusgasmængde på det frie EU-marked.



EU har givet visse fordele til de nye medlemmer,

der ikke skal reducere udledningen af drivhusgasser lige med det samme.



Tværtimod - deres udledninger ventes at vokse,

fordi virksomhederne udvider, og produktionen vokser.



Nu, hvor de gamle EU-medlemmer skal begrænse deres udledninger,

vil de sandsynligvis købe overskydende kvoter af de nye medlemmer i Østeuropa.



Esterne vil bl.a. bruge pengene

til at finansiere en modernisering af landets industrivirksomheder til at opfylde EUs miljøstandarder.

Gode polske

nøgletal



vækker opsigt

Væksten i polsk industriproduktion sætter rekord måned for måned

og det er især eksporten, der trækker læsset.



Ikke alene industriproduktionen, men også omsætningen

i detailhandelen sætter nye rekorder hver måned.



Lønningerne i industrien lå i marts 5,3% højere

end samme måned sidste år, privatforbruget stiger og det betyder alt sammen, at polsk økonomi efter to år

med dødvande, har fået et pænt skub i den rigtige retning. I år ventes Polens BNP at vokse ca 5%.

Polen

vil hævne



dansk løftebrud

Den nye EU-stormagt Polen viser tænder fra dag et.



Borgere fra de EU-lande,

der nægter at ophæve be-grænsninger for polsk arbejdskraft efter unionens udvidelse, kan se frem til lignende restriktioner

i Polen. Den polske regering forbereder i disse dage gengældelsesforanstaltninger, som også vil ramme danske arbejdstagere.



Herhjemme

sagde et bredt flertal i Folketinget fornylig god for at knægte et af grundprincipperne i det indre marked - arbejdskraftens

frie bevægelighed. Det har man bemærket i Warszawa.



Kun borgere fra Sverige, Storbritannien og Irland slipper for

polsk gengæld, for de lande har som de eneste ikke indført begrænsninger for arbejdssøgende polakker.

Tid

til CE-produktmærkning

For de polske fremstillingsvirksomheder er kravet om at erstatte den polske B-sikkerhedsmærkning

med EU-mærkningen CE (Conformité Européen) en af de vigtigste ændringer, som EU-udvidelsen fører

med sig.



Problemet er ikke selve mærkningen, men EUs standarder for sikkerhed, sundhed, miljø og forbrugerbeskyttelse,

som visse produktgrupper skal leve op til for at få adgang til det indre marked.



Elektriske apparater skal leve op til

CE-kravene, både hvis de sælges i Polen, og hvis de eksporteres. Det er producentens (eller importørens) ansvar

at kontrollere, at produkterne lever op til EUs krav, inden de bliver sendt på markedet.

0 Man kan søge om de EU-påkrævede

certifikater hos institutioner, der er godkendt af EU-kommissionen (det gælder både Polen og udlandet).



Udover elektriske

apparater gælder CE-kravet for maskineri, medicinsk udstyr, teleudstyr, personligt sikkerhedsudstyr, elevatorer, trykcontainere

og produkter til børn og ældre.



Flere oplysninger på www.newapproach.org

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen