Berlingske Business

FN Byen er god forretning for Danmark

pix-FN
FN-Byen ligger på Marmormolen i Københavns Nordhavn og bliver indviet torsdag den 4. juli 2013. Foto:

Den danske stat betaler årligt 126 millioner kroner i husleje for FN organisationerne i den nye FN-by på Nordhavnen - men den samfundsøkonomiske effekt overstiger beløbet til op til 15 gange.

En stjerne tog form på Marmormolen i 2010. Nu tre år senere står første fase på fem takker klar til indvielse - Danmarks nye FN-by i København, som for alvor styrker Danmarks internationale placering både i FN og inden for bæredygtighed. Og det er en rigtig god forretning for Danmark, selvom der er postet mange penge i projektet.

For samfundsøkonomiske effekt af FN-byen vil ifølge en uafhængig konsulentundersøgelse fra Dalberg Management og beregninger fra Øresundsinstituttet overstige Danmarks bidrag helt op til mellem 7 og 15 gange det investerede beløb, når alt tælles med.

Årligt betaler den danske stat 126 millioner kroner gennem udviklingsbistanden i husleje for FN-organisationerne i FN-byen, og det beløb stiger til 170 millioner kroner, når anden fase af byggeriet står færdigt. Men den stærke FN-profil vil være god forretning for Danmark.

»For det første får vi en meget kontant fordel i form af eksport, omsætning og opmærksomhed for dansk erhvervsliv og danske virksomheder, « siger udviklingsminister Christian Friis Bach og tilføjer:

»Vi får et stærkere FN, et mere slagkraftigt FN, og det er i den grad i Danmarks interesse som et lille land. Dansk erhvervslivs muligheder i verden hænger snævert sammen med, at vi får løst nogle af verdens store udfordringer og konflikter og styrket demokratiet.«

Det danske salg af varer og tjenesteydelser til FN var i 2011 på 2,2 milliarder, viser procurement rapporter fra FN, og Danmarks salg til FN svarer da også til eksporten til lande som Brasilien eller Indien, fortæller udviklingsministeren. Med ud over de kontante fordele, får Danmark også styrket sit grønne image.

For FN-byen giver Danmark en stærkere placering internationalt inden for grøn vækst og bæredygtighed, da FN-byen er et af de mest energivenlige byggerier i Danmark. Byen har allerede vundet priser for sin energieffektivitet og er blevet rost af FNs generalsekretær Ban Ki-Moon, da han var på besøg til rejsegildet i maj 2011.

Og der er perspektiver i at få styrket Danmarks brand inden for bæredygtighed og grøn vækst, siger udviklingsministeren, og der er allerede rykket to nye energicentre til FN Byen, et klimateknologicenter og et energieffektivitetscenter.

»Perspektivet på kort sigt er, at vi kan sælge noget, vi kan levere noget, og vi får en stærkere profil, når det gælder grøn vækst,« siger Christian Friis Bach og tilføjer:

»Men så er der også det lange sigte, der handler om fred og fremgang i verden, og det er dét FN står for, og det har vi i den grad interesse i at bakke op om.«

FN-byen samler seks FN-organisationer i Danmark, giver plads til omkring 1000 ansatte og skaber noget der ligner 500 arbejdspladser på bare få år. Når anden fase af byggeriet står helt klar i 2014, rykker yderligere 200-300 FN-ansatte ind.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen