Berlingske Business

Flygtninge-tjek giver rederier panderynker

De danske færgeselskaber bliver tvunget til at kontrollere flygtninge i ny lov. Det kan blive en dyr omgang.

København: En lov, der hastigt er på vej gennem folketinget, vil pålægge de danske færger at kontrollere identifikation på alle deres passagerer, hvis der indføres midlertidig grænsekontrol.

Loven er uigennemtænkt, kan blive dyr for færgerne og være konkurrenceforvridende, mener Danmarks Rederiforening.

- Hvis loven bliver gennemført, og der bliver indført midlertidig grænsekontrol, så vil færgerederierne selv skulle kontrollere identifikation, mens politiet vil stå for det på broerne. Det synes vi er konkurrenceforvridende, siger direktør i Danmarks Rederiforening Jakob Ullegård og fortsætter:

- Vi synes, det er helt legitimt, at politikerne ønsker at lave denne her lov. Men vi stiller spørgsmålstegn ved, om man har tænk tilstrækkeligt igennem, hvordan problemet løses i praksis.

Lovforslaget bliver hastebehandlet i Folketinget og kan være lov allerede fredag.

- Det er vigtigt, at man får gjort det ordentligt. Og de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet virker ikke gennemtænkt, siger Jakob Ullegård.

I lovforslaget skrives kun om de økonomiske konsekvenser, at de afhænger af, i hvilket omfang ordningen bliver anvendt.

Hvis loven bliv vedtaget vil det betyde, at rederierne skal oprette et beredskab af kvalificerede medarbejdere, der kan gennemføre kontrollen. Samtidig vil det gøre det langt mere tidskrævende at få passagerer om bord på færgerne.

- Det vil skabe køer og bøvl, som vil gøre færgerne mindre attraktive som produkt. Der er ingen tvivl om, at det vil ramme rederierne økonomisk hårdt. Hvis man skal have bemandingen til dette her, så koster det penge, siger Jakob Ullegård og afslutter:

- Hvis din nærmeste konkurrent - broerne - samtidig ikke skal, så er det en stor konkurrencemæssig udfordring.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen