Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Flygtninge står langt nede på HK'eres trepartsdagsorden

Kun ni procent mener, at man skal drøfte muligheder for at få flygtninge i arbejde i trepartsforhandlinger.

København: Regeringen har på forhånd bebudet, at arbejdsløsheden blandt flygtninge skal diskuteres ved de kommende trepartsforhandlinger, der begynder torsdag.

Men hos lønmodtagerne er der tilsyneladende andre emner, der fylder langt mere, hvis man skal tro en undersøgelse, som HK Privat har foretaget blandt 1500 medlemmer.

Her svarer kun ni procent, at den høje arbejdsløshed blandt nytilkomne flygtninge bør diskuteres ved forhandlingerne, og forbundsformand Simon Tøgern er enig.

- Selvfølgelig skal vi arbejde for at få flygtninge i job, men der er allerede modeller, som er stort set gratis for virksomhederne, så det skal man ikke stirre sig blind på, siger formanden.

Dagpengesystemet topper ønskelisten hos HK Privats medlemmer, selv om regeringen formentlig ikke er til sinds at diskutere dagpengeaftalen fra efteråret.

Ikke desto mindre mener 49 procent, at det er et vigtigt emne at få på bordet. På de følgende pladser kommer manglende praktikpladser (34 procent) og problemer med arbejdsmiljøet (27 procent).

Og Simon Tøgern forventer, at de øvrige parter også har en interesse i at løse problemerne på disse områder.

- Når eleverne ikke kan gøre deres uddannelser færdige, og lønmodtagerne skal trækkes med dårligt arbejdsmiljø, er det gift for virksomhedernes bundlinjer.

- Det bliver kun værre i det lange løb, når manglen på kvalificeret arbejdskraft for alvor slår igennem.

- Derfor skal vi sammen med regeringen og arbejdsgiverne få gjort op med manglende praktikpladser og dårligt arbejdsmiljø, siger han.

HK Privat er ligesom de øvrige fagforeninger repræsenteret af LO-formand Lizette Risgaard ved forhandlingerne, hvor beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør, Jacob Holbraad, også sidder med ved bordet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen