Berlingske Business
14:04Endnu en Uber-chef siger op

Flere partier enige: Billigere kaffe kan være på vej

Kaffe
En afgift på omtrent 8 kr. for et kilo kaffe kan være på vej væk. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen,

Det her er dit daglige nyhedsoverblik. I dag skal vi se nærmere på en svensk video, der har startet en mindre øko-krig herhjemme.

Men vi starter med at se på, hvorfor kaffen måske snart bliver billigere.

1
Skatteministeriet anbefaler at fjerne afgift, der gør kaffen dyrere

Utallige afgifter er blevet pålagt danske fødevarer over de seneste årtier. Men nu kan afgifterne på te- og kaffe på vej væk, skriver Børsen.

Butikkerne betaler i dag en afgift på 8,09 kr. for et kilo kaffe og 7,33 kr., når de sælger et kilo te. Det gør varerne dyrere, og afgiften er besværlig, mener kaffe- og tehandlerne.

Skatteministeriet har siden 2015 været i gang med at se på de danske afgifter. I en af ministeriets rapporter står der, at afgifterne på kaffe og te »alene tjener et fiskalt (økonomisk, red.) formål«, og at afgifterne på såvel kaffe som te »kan afskaffes.«

På Christiansborg lader flere partier til at være villige til at fjerne afgiften, som indbringer staten 290 mio. kr. om året.

»Det vil gøre det billigere at være dansker,« siger Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Handlingslammet Trump sender dollaren ned

Følger du USAs præsident, Donald Trump, på Twitter, er det med al sandsynlighed ikke gået din næse forbi: De amerikanske aktier har sat rekord på rekord. Alene i år er det toneangivende S&P 500-indeks oppe med 10,42 pct.

Til gengæld har Trump været mere tavs om dollarkursens udvikling i samme periode. Siden nytår er den amerikanske valuta svækket 10,27 pct. i forhold til kronen. Det betyder, at der nu går 6,33 kroner på en dollar. Sidste gang, det var tilfældet, var i januar 2015.

Dollar-faldet skyldes blandt andet, at det efterhånden står klart, at Donald Trump har meget svært ved at samle et flertal for sin økonomiske politik.

»De forventninger der var til, at Trump kunne føre en økonomisk politik, der er positiv for økonomien, er ligesom blevet priset fuldstændig ud af markedet. Der er ikke længere så store forventninger til en skattereform og deregulering,« siger Mikael Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank.

Læs historien i Berlingske Business.

Og læs i øvrigt også, at Trump har fyret sin kommunikationsdirektør Anthony Scaramucci efter kun 10 dage.

Business anbefaler:

3

Svensk reklamefilm tænder op under dansk økokrig

Er der belæg for at markedsføre økologiske fødevarer med, at de er sundere for forbrugerne?

Nej.

Det må Coop Sverige nu sande, efter at de i begyndelsen af juli blev dømt til at trække en reklamefilm om økologi tilbage. Den opsigtsvækkende dom har nu fået krigen mellem fortalere for og modstandere af økologi til at blusse op i Danmark.

Øko-krigen herhjemme handler om en Facebook-deling af den svenske video. Læs den interessante historie her.

4

USA klar med sanktioner mod Venezuela efter omdiskuteret valg

Søndag afholdt Venezuela et parlamentsvalg, der endte med at give mere magt til præsidenten Nicolas Maduro. Valget blev boykottet af oppositionen.

USA fastslår nu, at de mener, Madura opfører sig diktatorisk og skader demokratiet. Det Hvide Hus har indført sanktioner mod Maduro, der indebærer, at ingen amerikanske virksomheder må gøre forretning med ham. Samtidig bliver alle hans amerikanske værdier indefrosset.

Amerikanerne overvejer også, om de skal indføre sanktioner mod Venezuelas livsnerve; olieproduktionen. Det vil der blive taget stilling til i løbet af de kommende dage, skriver Reuters.

Det skal investorerne holde øje med i dag

Nordeas seniorstrateg Morten Hessner har samlet et par ting, som investorere bør holde ekstra godt øje med i dag:

  • Der bliver offentliggjort BNP-tal for eurolandendes økonomi i dag kl. 11. Det forventes, at tallene viser en meget stærk vækst i andet kvartal på 0,6-0,7 pct. Det vil bekræfte styrken i eurolandenes økonomier lige nu og understøtte fortsatte aktiestigninger i Europa fremadrettet.
  • I eftermiddag bliver der offentliggjort det vigtige ISM-tal for erhvervstilliden i den amerikanske fremstillingssektor for juli. Tallet vil formentlig falde en smule tilbage efter den positive overraskelse i juni på 57,8, men niveauet vil stadig være meget højt og pege på solid vækst i den amerikanske fremstillingssektor.

Det sker ellers i dag

  • Kl. 23: I aften dansk tid offentliggør Apple regnskab for sit tredje kvartal. Der kan være nyt på vej om den nye iPhone - som muligvis bliver forsinket.

Det sker på markederne

De asiatiske aktieindeks avancerer tirsdag morgen, i takt med at investorerne vurderer endnu en runde indtjeningsrapporter, mens overraskende positive data fra den kinesiske fremstillingsindustri tegner godt for den globale økonomi. Det skriver Ritzau Finans.

  • Nikkei 225 i Japan: +0,2 pct.

  • Hongkongs Hang Seng: +0,8 pct.

  • China Shanghai Composite: +0,4 pct.

  • Indiens BSE Sensex: +0,2 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen