Berlingske Business
09:03Genmab-aktien fortsætter tirsdagens fald

Flere hundrede millioner kroner beslaglagt i historisk svindelsag

Big money stack.

Bagmandspolitiet på jagt. Yderligere 400 mio. kroner er på vej tilbage i den danske statskasse i danmarks-­historiens største svindelsag, hvor udenlandske svindlere har franarret 9,1 mia. kroner fra Skat.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) eller i daglig tale Bagmandspolitiet har beslaglagt 400 millioner kroner i sagen om refusion af udbytteskat.

Dermed er der i alt blevet beslaglagt 2,1 milliarder kroner ud af de 9,1 milliarder kroner, Skat er blevet franarret af udenlandske svindlere.

Det bekræfter øverste chef i Bagmands­politiet, Morten Jakobsen.

»Vi er sat i verden for at løfte en række vigtige samfundsopgaver. En af dem er, at vi kan opspore penge, så de kommer tilbage til den danske statskasse. Det har vi været optaget af i et godt stykke tid. Vi har en særlig sporingsenhed, som er en meget professionel enhed. Det er takket være dens arbejde, at vi nu kan lægge 400 millioner kroner til det beløb, vi allerede havde beslaglagt,« siger han.

Konservative vil fjerne opgaver fra Skat

Bagmandspolitiet beslaglagde i efteråret de første 1,7 milliarder kroner. Dengang blev et pengespor fulgt gennem flere europæiske lande, som i sidste ende udmundede i et koordineret aktion i England, der førte til en beslaglæggelse. Morten Jakobsen vil ikke kommentere, i hvilket land de 400 millioner kroner er blevet beslaglagt af hensyn til sagens efterforskning, men han fortæller, at beslaglæggelsen er sket i 2016.

»Jeg hilsner det selvfølgelig velkommen, at man er kommet et lille skridt videre. Men det er kun et lille skridt. Der er stadig lang vej til det fulde beløb. Jeg har sagt fra begyndelsen, at det bliver op ad bakke. Det har det også vist sig at være, men selvfølgelig er det udmærket, at vi er kommet det her lille skridt videre,« siger han.

Udbetalinger burde have været stoppet

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) glæder sig over den nylige beslaglæggelse.

»Justitsministeren og jeg har oplyst Folketinget om, at Bagmandspolitiet har beslaglagt yderligere 400 millioner kroner. Det er jo glædeligt, at der er fremskridt i efterforskningen. Det er samtidig også vigtigt, at myndighederne får ro til at opklare danmarkshistoriens største skattetyveri,« siger han.

11BUSSkat-faar-smaek-for-ut.jpg

Rigsrevisionen har tidligere været ude med riven efter Skat for at have ført en »helt utilstrækkelig« kontrol med refusionsudbetalinger af udbytteskat.

Ifølge en beretning fra Rigsrevisionen har både Skat og Skatte­ministeriet siden 2010 været vidende om, at der var problemer med refusion af udbytte­skat. Trods flere indikationer på mistanke om svindel blev udbetalingerne af aktieudbytte ikke stoppet før august 2015 – fem år efter, at Skat og Skatteministeriet blev bekendt med de mulige problemer.

Alle sten skal vendes i sagen

Alligevel mente Skat og Skatteministeriet ikke, at der var et juridisk eller faglig grundlag for at stoppe udbetalingerne, sagde Karsten Lauritzen, der onsdag var blevet kaldt i samråd af Skatteudvalget om sagen.

»Med den viden vi har i dag, burde udbetalingerne have været stoppet tidligere. Skat får løbende oplysninger af varierende kvalitet om mulig svindel med skatter og afgifter Det er et forholdsvis dramatisk tiltag at stoppe for al udbetaling. Både af retssikkerhedsmæssige og praktiske grunde skal de fornødne grundlag være til stede, før man trækker i nødbremsen,« sagde ministeren på samrådet.

banker

Karsten Lauritzen kaldte det »dybt beklageligt«, at udbetalingerne ikke blev stoppet før.

»Men jeg bliver nødt til at forholde mig til, at den faglige vurdering i Skat var, at man ikke havde grundlag for det,« sagde han.

Tre medarbejdere i Skat er blevet hjemsendt i forbindelse med sagen.

Weekend­avisen har samtidig beskrevet, at Bagmandspolitiet har rejst sigtelse mod en medarbejder hos Skat for at være involveret i svindelsagen om ­refusion af udbytteskat.

Jenner

Det er dog ikke noget, Morten Jakobsen fra SØIK hverken vil be- eller afkræfte.

»Alle sten skal vendes i denne her sag. Det er ualmindeligt store beløb, vi har med at gøre. Det er også en ualmindelig grov mulig forbrydelse, der er begået, og det betyder, at man virkelig skal yde sit bedste, og det vil vi også gøre som organisation. Derfor kan jeg heller ikke sige, hvornår vi er færdige,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen