Berlingske Business

Five more years til Margrethe Vestager

Margrethe Vestager
Margrethe Vestager Foto:

Formelt står hun til at ryge ud af EU-Kommissionen næste år, når hendes valgperiode udløber. Men VLAK-regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen har mulighed for at genudnævne Danmarks populære og succesfulde konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, til at tage endnu en tørn, og det bør han gøre af hensyn til Danmark, dansk erhvervsliv og befolkningens opbakning til EU-projektet.

Internationalt bliver Margrethe Vestager hyldet som en af verdens mest indflydelsesrige personer, hun er blevet verdensberømt for at tage opgøret med en stribe tech-giganter, Frankrigs præsident, Macron, ser hende vist nok gerne som kommende formand for EU-Kommissionen, Economist har kaldt hende for den vestlige verdens mest magtfulde trustbuster, og Wall Street Journal har omtalt hende som kvinden, der regerer over USAs tech-giganter.

De udenlandske medier elsker i det hele taget at fortælle historien om danskeren, der strikker og bager i sin fritid, men ikke lader sig hverken skræmme, imponere eller presse, når verdens mest magtfulde og ombejlede topchefer som Apples Tim Cook og Googles Sundar Pichai lander i Bruxelles i deres private jet for at forhandle med konkurrencekommissæren. Margrethe Vestager har selv fortalt, at hun er meget bevidst om, at hun ikke er magten, men at hun blot – respektfuldt – forvalter den på vegne af 500 millioner europæere.

EU-GOOGLE/ANTITRUST

I Danmark er det kutyme, at den siddende regering udpeger en kommissær fra et regeringsparti. Det blev Margrethe Vestager også – hun var jo som radikal økonomiminister en del af Helle Thorning-regeringen, inden hun rejste til EU. For Lars Løkke Rasmussen vil det nok være nemmest at droppe Vestager og udpege en af sine egne. Der er formentlig flere Venstre-folk, der står klar til at tage det prestigefyldte og vellønnede job – og som også har fortjent det efter mange års tro tjeneste. Men det er svært at komme i tanker om nogen, som har samme tyngde, er lige så uimponerede og har Vestagers folkelige appel.

Men hvad siger hun selv? Hun siger ja tak til endnu en periode i flere interview og gør det dermed klart for regeringen, at et tilvalg af en Venstremand eller en konservativ er lig med et fravalg af rockstjernen Margrethe. Regeringen bør tænke sig godt om, inden den fyrer Vestager. Det er der tre gode grunde til.

For det første kan værdien af, at Danmark har en verdenskendt EU-kommissær på et vitalt område næppe opgøres i penge. Blandt tidligere kommissærer er kun Henning Christophersen (V), der var kommissær for økonomi og finans og næstformand i EU-Kommissionen, i tilsvarende vægtklasse. For det andet består dansk erhvervsliv hovedsageligt af små og mellemstore virksomheder, som kun har interesse i, at konkurrencen i EU fungerer så godt som overhovedet muligt, og at globale koncerner ikke unddrager sig skat.

EU-ISU/SKATING-ANTITRUST

For det tredje er det lykkes Vestager at gøre posten som konkurrencekommissær folkelig, når hun undersøger IKEA for skatteunddragelse, udskriver skatteregninger til Apple på 100 milliarder kr. og angriber McDonald’s for at betale nulskat. Alt sammen en tydelig og letforståelig demonstration af, hvorfor det er godt at have et stort og stærkt EU, der kan tage kampen op mod verdens store globale koncerner. Lad os tage en tur mere med Margrethe Vestager, Lars Løkke!

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen