Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Fire stærke drivkræfter bag ugens vilde aktierally

USA-STOCKS/
For en stribe af de finansielle markeder har den seneste uges kursstigninger været det stærkeste og hurtigste i flere år. Umiddelbart virker det ikke særlig logisk. Men aktiemarkederne er som bekendt langt fra logiske. Aktieekspert Morten W. Langer fra Aktieugebrevet er igen klar med ugens aktietip.Foto: New York Stock Exchange. Foto:

Aktieekspert Morten W. Langer fra Aktieugebrevet er igen klar med ugens aktietip og en bud på, hvor langt de fleste aktiemarkeder oplevede store kursstigninger i den forgangne uge.

For en stribe af de finansielle markeder har den seneste uges kursstigninger været det stærkeste og hurtigste i flere år. Umiddelbart virker det ikke særlig logisk. Men aktiemarkederne er som bekendt langt fra logiske. Næsten alle eksperter, politikere og andre havde advaret mod konsekvenserne af et Brexit, for både EU og for England. Vores påstand er, at disse negative konsekvenser fortsat udspiller sig. Og at det er helt andre drivkræfter, som har drevet aktierne opad med rekordfart.

For det første er det efter Brexit valget blevet mere og mere uklart, hvad England selv vil, og om landets politikere overhovedet vil trække sig helt ud, eller måske søge en ny genforhandling inden for rammerne af et fortsat EU-medlemskab.

Double explosure with businesss charts and financial district of

For det andet begyndte centralbankerne lige efter Brexit afstemningen – helt som forventet – at signalere, at de står parate med mere stimulans, og der er allerede sket massiv likviditetsudpumpning til de europæiske banker og en udvidet statsgaranti til italienske banker. Gad vide, hvad der lige blev af Bankunionen?

For det tredje har det mindre comeback udløst af de to første forhold fået ekstra benzin af et enormt short squeeze, altså alle de store investorer med store shortpositioner (baseret på et forventet kursfald) er blevet taget med bukserne nede, og de er blevet tvunget til at genkøbe aktier for at neutralisere deres shortpositioner – og for at undgå flere kurstab.

Endelig har de fortsatte dramatiske fald i de europæiske (og danske) obligationsrenter tydeliggjort, at obligationer som investering er så godt som ude, hvorved der næsten kun er aktier tilbage. Dette skal sammenholdes med, at de institutionelle investorer op til Brexit valget har hobet likviditet op, fordi de ville afvente resultatet af afstemningen. Den ledige likviditet har altså været enorm. Og efter de første kursstigninger har mange set deres snit til at sætte nogle af pengene i arbejde.

Danmarks Nationalbank på Havnegade i København.

Men hvor langt rækker de fire drivkræfter? De fire drivkræfter kan muligvis drive aktiemarkederne meget højere op den kommende måned. Hvis det styrende europæiske aktieindeks, tyske DAX Future, går op gennem 9.800, kan der være lagt op til yderligere plus 5-10 %. Dette bliver især sandsynligt, hvis opturen understøttes af at det amerikanske S&P 500 indeks bryder op gennem det tidligere rekordniveau i 2120. Og vi er meget tæt på begge niveauer. DAX Future er meget tæt på 9.800, og S&P 500 er kun lidt over én procent fra 2.120.

Men hvad med eksperternes advarsler og de fundamentale kræfter?Vores bundlinje er, at alle eksperternes advarsler om, hvad der kunne følge i kølvandet på et Brexit fortsat kan stå foran at skulle udspille sig. Usikkerhed om UK’s fremtidige samarbejdsrelationer med EU vil givet betyde faldende udenlandske investeringer i England de næste år, og de store finanshuses tilstedeværelse i det europæiske finanscenter, London, er ikke længere givet med samme bemanding som i dag. Men mon ikke både England og EU toppen besinder sig, så der indgås en tålelig aftale for begge parter: EU har brug for England, og England har brug for EU.

Problemet er nu alene, at bureaukraterne i toppen af EU systemet ikke vil signalere at UK kan fortsætte med ”gode” samarbejdsvilkår, for så vil det ene EU land efter det andet gå efter at få samme aftale, måske uden for EU. Det er altså i høj grad EU-elitens personlige ambitioner og selvforståelse, der er en stor del af problemet. Hvad befolkningerne ønsker er altså mindre vigtigt.

TOPSHOT-SPAIN-EU-POLITICS-BREXIT

Pointen er, at de underliggende problemstillinger er uændrede. Skifter fokus i aktiemarkedet til de fundamentale forhold, vil der igen være lagt op til voldsomme – og måske selvforstærkende - aktiekursfald. Begynder formuedestruktionen først at blive selvforstærkende, fremmet af tvangssalg og stejl reduktion i aktieeksponeringen, kan vi komme til at opleve et 2008-krak igen. Men der er vi altså ikke endnu.

De store danske defensive aktier klarer sig bedst: Den seneste uges aktierally har på ingen måde betydet, at investorerne har åbnet for alle købssluser. De professionelle investorer er gået meget målrettet efter de store danske aktier, som typisk anses for at være forsigtige, på grund af deres begrænsede følsomhed over for svagere økonomiske konjunkturer.  Blandt ugens vindere finder vi typiske defensive aktier som Royal Unibrew, TDC, Chr. Hansen, Novozymes og Carlsberg. Med de stadig svagere globale konjunkturer, faldende overskud i de børsnoterede selskaber, undergravende centralbankstimulanser, og udsigten til en lidt for spændende amerikanske præsidentvalg, er valg af de ”sikre havne” ganske givet et godt valg.

PRØV AKTIEUGEBREVET 3 UGER GRATIS – TILMELD HER

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen