Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Fint med øget konkurrence

Et nyt EU-direktiv, som efter planen træder i kraft herhjemme efter sommerferien og, som vil skabe øget konkurrence blandt

det offentliges leverandører, giver ikke anledning til dybe panderynker hos Dansk Handel & Service.



Tværtimod

bifalder adm. direktør Søren B. Henriksen den øgede konkurrence.



- Øget konkurrence er positivt,

men det er vigtigt, at konkurrencen udspiller sig under åbne og gennemsigtige forhold. Det vil direkte kunne være en fordel

for en række danske virksomheder, fordi vi så får et bedre indre marked. Danske virksomheder vil lettere kunne byde

på offentlige ordrer i de øvrige lande, siger han.



Ifølge Søren B. Henriksen har også Dansk

Handel & Service en interesse i en effektiv offentlig sektor.

Dyr velfærd

- Et af de største problemer

herhjemme er jo netop det dyre velfærdssamfund, der er årsag til det meget høje skattetryk. Hvis det offentlige

via sine indkøb kan spare store beløb, må vi gå ud fra, at det letter presset på skatten, forklarer

han.



Til gengæld vedgår erhvervsorganisationens direktør, at kommunalreformen med færre, større

kommuner og de nye elektroniske auktionsformer vil sætte de mindre leverandører under pres.



- Anderledes kan det

ikke være. Vi kan jo ikke gå ud med et budskab om, at det offentlige ikke skal sikre sig konkurrencedygtige priser ad

den vej at holde liv i de mindre virksomheder. Hvis samfundet ønsker at sikre sig en fortsat underskov af små og mellemstore

virksomheder skal det ske via erhvervspolitikken - ikke ved at begrænse konkurrencen, fastslår Søren B. Henriksen.



Han

ser dog ikke helt så pessimistisk på smv''ernes chancer i et mere konkurrencepræget marked, som Holstebros indkøbschef,

Wiktor Lange, gav udtryk for i gårsdagens avis.



- Regeringen har netop fremlagt en handlingsplan for "offentlig-private partnerskaber",

som der kan ligge mange muligheder i. Man skal også huske på, at de mindre virksomheder har en helt anden fleksibilitet

end de store, og vi vil givetvis se dem udvikle nye produkter og services, de større ikke kan. Endelig må man ikke glemme,

at de mindre virksomheder jo altså også har mulighed for at samarbejde om opgaver for det offentlige, forklarer Søren

B. Henriksen.



Adm. direktør i Jysk Kemi Service A/S, John Thorsø Pedersen, der henter omkring en fjerdedel af sin

omsætning hos offentlige kunder, mener, det i høj grad bliver kommunernes afgørelse, om de mindre leverandører

skal have en chance.



- Der er en tendens til, at udbudsmaterialet specielt rettes mod store leverandører, men i sidste

omgang er det jo det offentlige selv, som netop via udbudsmaterialet bestemmer, om de små skal med. Hvis ikke vi får lov til

at byde, er der stort set kun store udenlandske konkurrenter tilbage, siger John Thorsø Pedersen, der i øvrigt er formand

for Nordvestjysk Erhvervsråd.







Priserne i bund



Han mener i øvrigt ikke, de offentlige indkøbschefer

skal sætte næsten op efter store besparelser.



- Konkurrencen er jo i forvejen benhård, og priserne er i dag

presset så langt ned, at jeg har svært ved at se dem blive lavere. Tværtimod kan man jo se rengøringsfirmaerne

klage over, at de ikke kan gøre ordentligt rent til de priser, det offentlige forlanger. Vi har ligefrem set rengøringsvirksomheder

trække sig fra offentlige kunder, fordi prisniveauet har været for lavt, tilføjer John Thorsø Pedersen,

der i øvrigt er C-medlem af IKA, der er en forening for indkøbere i kommuner og amter.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen