Berlingske Business

Find fjernbetjeningen: Det er måske nu, du skal skifte TV-pakke

tv
Fotos: Iris og Thomas Lekfeldt (th)

Vi er kede af at fortælle dig det, men der er ingen vej udenom. Du skal til at betale noget mere for din TV-pakke. Sådan lød beskeden fra min TV-udbyder i en mail tilbage midt i oktober.

Begrundelsen for prisstigningen er, at virksomheden vil investere massivt i fremtiden. Det skulle naturligt nok være til min fordel, mener min TV-udbyder. Prisen stiger med omkring 20 kr. pr. måned.

Sidst i mailen gør min udbyder opmærksom på, at hvis jeg vil skifte abonnement som følge af prisstigningen, skal jeg bare sige til inden 18. december.

På bundlinjen står, at det er blevet alt for dyrt med licens, TV-pakker, net­opkobling og lignende. Så hvis man kunne få det til en lidt lavere pris, kunne det være rart, og de næste uger er en rigtigt god tid på året at tjekke, om man kan få en bedre og billigere TV-pakke.

Første skridt må være at finde ud af, hvad ens behov egentlig er. YouSee fortæller pænt om alle de nye ting, der vil blive tilbudt. Det er sikkert meget fint, men jeg tror ikke, at det er noget, jeg har brug for – eller vil bruge ret meget.

Så hvorfor skal jeg egentlig tvinges til at betale for det? Hver gang, YouSee investerer i nyt, skal kunderne åbenbart betale hele gildet. Men vi har jo ikke nogen anelse om, hvorvidt priserne bliver sat op alene på grund af investeringerne, eller om YouSee blot vil tjene flere penge.

Christiane Schaumburg Müller

YouSee er sikkert godt klar over, at antallet af kunder, som tager flugten og finder en anden udbyder, er begrænset. Herudover er de fleste af de andre TV-udbydere sikkert også i gang med at sætte priserne op.

Begrundelsen for de senere års pris­stigninger har været, at det bliver stadig dyrere at købe rettighederne for at sende specielt sport. Til gengæld er det en ny begrundelse for en prisstigning, at man skal hjælpe dem med at investere mere.

Som man flere gange har kunnet læse i Berlingske Business, har YouSee lavet den ekstra krølle på halen, at nye kunder skal til at have en TV-boks. Det gælder også, hvis man skifter abonnement, og den boks skal man betale for. Herefter er det et åbent spørgsmål, om der for de eksisterende kunder overhovedet er penge at spare ved at skifte til en mindre pakke.

Uanset hvad: Det bedste, vi kan gøre, er at stemme med fødderne. Der er mange muligheder for at få en billigere TV-pakke. Det kan man nemt se ved en hurtig søgning på nettet, men det betyder færre kanaler, og får man så opfyldt de behov, man har? Jeg har ikke brug for mange kanaler, og de mange nye muligheder hos YouSee får mig ikke til at blive. Jeg har som alle andre bare brug for få kanaler, men de rigtige.

pix-OLED

Den bedste vej at gå er måske at vælge slet ikke at have en TV-pakke. I dag kan stort set alt streames. Det vil sige, at man blot har brug for en netopkobling – den stiger desværre også stiger i pris for mange – og så købe TV 2 og andre udbydere via streaming. Jeg er ikke sikker på, at det samlet bliver billigere, men det skal helt sikkert tjekkes.

Jeg ser ingen grund til at blive hos YouSee, hvis man udelukkende kan klare sig med streaming til en lavere pris.

Frederik M. Juel er privatøkonomisk journalist på Berlingske Business.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen