Berlingske Business

Finanskrisen er slut

Penge_Nationalbanken_Business
Arkivfoto Foto:

Selve finanskrisen er ved at være overstået, og de finansielle markeder begynder at opføre sig normalt. Her er ti tegn på, at vi er ved at vende tilbage til normale tilstande selv om vi har lavkonjunktur.

Nej, den økonomiske krise er ikke overstået; der er lav vækst og høj ledighed næsten overalt i Vesten, og det bliver der ikke ændret på så langt, som økonomerne tør se frem i tiden. Men finanskrisen, eurokrisen, statsgældskrisen dén er ved at være forbi. Det har ikke trukket store overskrifter, for det er gået langsomt og stille; men finansmarkederne er faldet til ro. Vi er tilbage til normalbilledet. Næsten da.

Her er ti tegn på normaliseringen. Man kan indvende, at nogle af dem er for nørder. Men ligesom læger kigger økonomer efter symptomer, før de stiller diagnoser, og finanssektorens svar på de hævede lymfekirtler er ved at svinde ind igen. Her er ti eksempler.Det udelukker alt sammen ikke, at en ny eurokrise kan bryde ud. Frankrigs økonomi er et ømt punkt. Valgene i Tyskland og Italien er faremomenter; i Tyskland kan euroredningerne komme til debat, og i Italien kan Berlusconis folk være på vej tilbage til magten. Endelig mangler vi også at se det europæiske banksystem begyndte at trække vejret igen ved egen kraft. Men i dag vil vi prøve at betragte glasset som halvfyldt.?

1.Renten bliver ikke sænket

Vi begynder med noget, som ikke vil ske, frem for noget, som er sket: Der er ikke mange eksperter, som venter, at ECB i morgen vil sænke sin styringsrente, og det selv om inflationen er klart under ECBs eget inflationsmål på »tæt på, men under to procent«.

»Havde situationen været værre, ville ECB selvfølgelig være nødt til at gøre noget. Så situationen er normaliseret i den forstand, at ECB godt kan lade være at sænke renten, uden at det hele brænder sammen,« er den udlægning, chefanalytiker Anders Svendsen fra Nordea Markets foretrækker.

2.Dommedagsprofeterne tier

Hvis man sommeren over læste britiske og amerikanske aviser, måtte man tro, at det højst var et spørgsmål om måneder, før det hele brasede sammen i Europa. Ja, det var i hvert fald sikkert, at Grækenland ville blive smidt ud af euroen, og selve møntunionen var også i fare. Nu tier dommedagsprofeterne. Kun obskure hedgefonde og yderfløjspolitikere tør i dag forudsige euroens kollaps.

3.Optimisme spirer i Tyskland

De faktiske nøgletal ser ganske vist ikke gode ud, og gårsdagens eksporttal for november var for så vidt ingen undtagelse, men tillidsindikatorerne går op: Tysk erhvervsliv og tyske forbrugere venter fremgang i år, og herhjemme venter for eksempel Nykredit en tysk vækst på 1,3 procent i år. Faktisk er eksporttallene heller ikke så dårlige, som de kunne se ud, for de viser, at de tyske eksportører sagtens kan finde nye markeder med vækst.

»Efter et godt 2012 slår udenrigshandelen ind på en stenet vej mod nye rekordhøjder,« forklarede eksportørorganisationen BDA Bundesverband Grosshandel, Aussenhandel, Dienstleistungen i går.

4.Vi kan slå USA

Faktisk går det efterhånden relativt godt i Europa under ét. Så godt, at der ikke skal meget til at rokke billedet af et stærkt USA og et svagt Europa. Der skal ikke meget til for, at det går værre end ventet i USA og bedre end ventet i Europa. Og som bekendt er det den slags relative ændringer, som betyder noget for markedernes retning,« skriver Kim Asger Olsen fra kapitalforvalteren Origo.

5.Portugal kan godt betale

Den portugisiske patient er så meget i bedring, at landet uden tvivl er i stand til at betale sin gæld. Det fastslog IMF-chefen, Christine Lagarde, forleden i et interview med det portugisiske ugemagasin Expresso. »Det er udelukket,« sagde hun om en eventuel gældseftergivelse efter græsk mønster. »De portugisiske myndigheder er fast besluttet på at gøre, hvad der er nødvendigt for at afslutte programmet, så man kan genvinde adgang til (låne)markedet.«

6.Renterne falder

Vi skal ud i det nørdede nu, men finansielle eksperter interesserer sig meget for de rentekurver, som viser sammenhængen mellem løbetider og effektive renter. Kurverne skal helst stige, så lange løbetider altid giver højere rente end korte. Er der pukler på kurverne, tyder det på, at markedet venter ubehageligheder i form af haircut dér, hvor puklen ligger.

Se grafen her på siden med kurverne for de tre problemlande Irland, Spanien og Portugal: De stiger alle jævnt. Og de ligger lavt. Irland skal betale mindre end Spanien i rente for alle løbetider og vil altså fint kunne vende tilbage til det frie lånemarked. Spanien er jo på det frie marked, og her ligger den tiårige rente omkring fem procent; det er til at betale. Selv Portugal vil i dag kunne låne selv til under fem procent i rente, hvis bare man holder sig til løbetider under fem år. Hvilket kan være endnu en grund til IMF-chefens optimisme.Andre end problemlandene kan låne billigt; renterne er rekordlave for både Østrig, Belgien, Frankrig, Holland og Tyskland. »Der er bedre udsigter for eurozonen, og risikopræmierne er faldet,« siger Patrick Jacq, obligationsstrateg hos BNB Paribas i Paris, til Bloomberg.

7.Dansk rentefordel er væk

Endnu en nørdet specialitet, denne gang fra vor egen verden: Gennem hele 2012 har danske statsobligationer haft lavere rente end tyske, og det er på en eller anden måde imod naturens orden. Den danske rentefordel har formentlig afspejlet, at markedet har indregnet risikoen for, at Tyskland kunne komme til at hænge på en kæmperegning, hvis for eksempel Spanien skulle have en hjælpepakke ligesom Grækenland, Irland og Portugal. Nu kan Danmark ikke længere låne billigere end Tyskland og det er et sundhedstegn.

8.Spanien i bedring

Arbejdsløshedstallene for december faldt overraskende med 59.000 personer. Faldet er en enlig svale, og det sker fra et historisk højt niveau, men enhver vending begynder jo med det første lille tegn. EU og OECD venter fortsat et betydeligt fald i det spanske BNP i år, men den spanske regering selv mener kun, at faldet vil blive på en halv procent, og så er vi ikke langt fra nulstregen. Spanien kan samtidig sætte hakker ud for arbejdsopgaverne »arbejdsmarkedsreform« og »bankreform«.

9.Guld er billigere

Endnu et finansielt tegn på normalisering: Guldprisen er faldet næsten ti procent siden de højder, som blev nået i efteråret. Guld er som regel dyrt i urolige tider, fordi det bruges som tilflugtssted af mange investorer. Behovet for at flygte synes ikke så stort nu, og med en guldpris omkring 1.650 dollar pr. ounce godt 31 gram er vi langt fra de 2.000 dollar, nogle i 2011 forudså, at man ville nå.

10.Euroen er dyrere

Da situationen så allermest håbløs ud i sommer, faldt den fælleseuropæiske valuta til omkring 1,22 dollar for en euro. Det var umiddelbart før, ECB trak sin såkaldte bazooka og lovede at opkøbe problemlandenes statsobligationer. I dag er euroen styrket til omkring 1,30 dollar, så vi er væk fra panikniveauerne. Samtidig kan de europæiske eksportvirksomheder glæde sig over, at euroen trods alt stadig ikke er så stærk som før krisen. Det kan også gå for godt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen