Berlingske Business

Finansekspert: Basel-regler er skudt forbi

basel
Selv om bankernes spændetrøje er blevet løsnet i Basel III, udgør aftalens regelsæt fortsat »et monster af kompleksitet«, lyder det fra risikostyringsekspert Søren Plesner, som i stedet mener, at likviditetkravene skal sløjfes, så der kun stilles krav til bankers kapital. En solid kapital vil sætte en bank i stand til at låne, når der er behov for det – om ikke andet hos nationalbankerne. Foto:

De omfattende likviditetskrav kvæler bankernes egentlige opgave, siger ekspert?i risikostyring, som mener, at Basel III er skudt helt forbi målet.

De danske banker er på vej til at få trukket et enormt sæt regler og krav om deres likviditet ned over sig, de såkaldte Basel III-regler. Men de er overflødige og skader den haltende vækst i samfundet, mener Søren Plesner, som efter en lang karriere inden for blandt andet risikostyring nu er selvstændig konsulent i SPFK Financial Knowhow og desuden skriver artikler i det anerkendte tidsskrift Finans-invest.

Han har blandt andet stået for kurser i riskostyring i Deutsche Bank, og han er stærkt kritisk over for de kommende Basel-regler også selv om de i mandags blev lempet i forhold til de oprindelige planer.Reglerne skal grundlæggende sørge for, at banker har eller i en ruf kan skaffe kontanter nok til at klare den udstrømning af penge, der vil ske i løbet af de første 30 dage af en finansiel krise.»Men balladen opstod jo i investeringsbanker, der kunne være likvide om fredagen for så at være løbet tør om mandagen. Så hvorfor skal man genere alle andre banker med det,« siger Søren Plesner, som kalder Basel-reglerne »et monster af kompleksitet«.Søren Plesner mener, at de kommende regler er direkte skadelige, fordi det ikke er produktivt for en almindelig bank at være likvid. Bankernes opgave og vigtige produktion set med samfundets øjne er at formidle kredit og likviditet til både virksomheder og private.

Kvæler den egentlige opgave

»Men likviditet er jo forbrug af ressourcer, som skulle have været ude i samfundet brugt til at låne ud til virksomheder og private. ?De høje likviditetskrav kvæler den egent­­lige opgave, at formidle kapital,« siger han.

Som eksempel nævner Søren Plesner, at bankernes mest nærliggende træk til at sørge for likviditet er at købe statsobligationer, hvilket selvfølgelig passer staten godt.»Men det kan jo være med til at skabe en kreditklemme, når bankerne hellere vil låne penge ud til at staten end til virksomheder, der ellers er kreditværdige,« siger han.Nu slækker den nye Basel-aftale ganske vist på kravene til de aktiver, der regnes for likvide nok til at tælle med, så også virksomhedsobligationer kan tælles med dog kun med en begrænset vægt.Men Søren Plesner argumenterer for, at kravene til likviditet helt skal sløjfes, så der kun stilles krav til bankers kapital. En solid kapital vil sætte en bank i stand til at låne, når der er behov for det om ikke andet så i de enkelte landes nationalbanker. Og dermed vil det samlede banksystem igen have tilstrækkelig likviditet til, at det såkaldte interbankmarked (lån bankerne imellem, red.) fungerer igen.

Skal ikke være sovepude

Hvis det endelig kniber, så skal nationalbanken træde til med ubegrænset likviditet til de enkelte banker selvfølgelig hvis de er polstrede med nok kapital.

Og for at det ikke skal blive en sovepude for bankdirektørerne, så skal likviditet fra nationalbanken være så dyr, at det bliver den sidste løsning, som bankdirektøren griber til og i øvrigt giver ham eller hende et stærkt motiv til bedre at styre likviditeten i banken f.eks. ved at skabe bedre sammenhæng mellem cash flow på aktiv- og passivsiden, påpeger Søren Plesner.»Man skal sørge for, at de altid kan låne i centralbanken, men det skal koste på bankens overskud, så de kan lære at styre likviditeten,« siger Søren Plesner.Men hvis bankens solvens er i top, så bør det på længere sigt ikke blive dyrere for bankerne at låne på interbankmarkedet, vurderer han.

Teoretisk argumentation

Professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid er ikke enig med Søren Plesner.

»Vi så under krisen, at under mega-pres kan ingen banker låne. Under en global krise er interbankmarkedet fuldstændig lukket. Så hvis man spørger mig, om det er fornuftigt, at en bank er likvid nok til at klare sig selv i 30 dage, så svarer jeg helt klart ja. Det er meget fornuftigt,« siger Jesper Rangvid.Han kalder det dog også fornuftigt i lyset af den manglende vækst efter finanskrisen, at kravene til likviditeten dels slækkes, dels udskydes. Og han påpeger også det nærmest historiske faktum, at kravene til bankerne nu slækkes.»Det mest spændende er, at det siden krisen er første gang, at vi ser en lempelse af reguleringen. Oftest lemper man inden en krise, så kommer krisen, og så kommer opstramningen. Jeg hører til dem, der mener, at det er klogere at lempe i dårlige tider og stramme op i de gode tider, og ud fra den betragtning er det fornuftigt, at Basel-komiteen siger: OK, måske strammede vi for meget,« siger han.Men han fastholder sin støtte til, at Basel-reglerne skal indføres.Kontorchef Morten Frederiksen i bankernes organisation, Finansrådet, kalder Søren Plesners argumentation teoretisk.»Hans løsning forudsætter, at Nationalbanken låner ubegrænset ud, og den forudsætter en langt højere solvens, og at der ikke bruges gearing i den finansielle sektor,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen