Berlingske Business

Fed-chefer vil have rentekurve-garanti fra Powell

USA-FED/POWELL
Jerome Powell fra Federal Reserve . REUTERS/Mary F. Calvert Foto:

Formanden for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, er under pres for at tilpasse bankens pengepolitik, så den undgår en situation med en negativ rentekurve.

Det skriver Bloomberg News.

Det er flere af cheferne for Federal Reserves distrikter, der er 12 i alt, som ønsker, at Federal Reserve skal gå varsomt frem med renteforhøjelser for at undgå, at den korte toårige rente bliver højere end den længere tiårige rente.

Årsagen er, argumenterer distriktscheferne, at en negativ rentekurve har vist sig som en pålidelig vejrhane, der kan spå om recession i USA. De seneste syv recessioner gennem de seneste 50 år har da også forud set rentekurven gå i minus.

På den baggrund ønsker man, at Powell, som har været formand for centralbanken siden februar i år, og som har siddet for bordenden ved to renteforhøjelser, en i marts og en i juni, skal give markedet en slags garanti, eller "udstede en put option", mod en negativ rentekurve.

På samme måde som den tidligere formand Alan Greenspan i sin tid udstedte en garanti - eller en "put" - over for aktierne, at hvis de faldt mere end 20 pct., så ville centralbanken aggressivt sænke renten for at øge likviditeten i markedet og motivere til øget risikoappetit.

Ifølge Bloomberg News er Jerome Powell dog ikke parat til at lade rentekurven afgøre rentepolitikken.

Rentekurven er gennem 2018 faldet kraftigt og ligger på 30 basispoint onsdag. Trods et løft i kurven den seneste uge fra 24 basispoint er niveauet stadig det laveste i 11 år.

Federal Reserves styrekomite, Federal Open Market Committee (FOMC), holder sit næste rentemøde den 31. juli og 1. august, hvor Jerome Powell, der er udpeget af præsident Donald Trump, skal sidde for bordenden ved det første møde, siden Trump nu to gange i sidste uge kraftigt har kritiseret centralbanken for at hæve renten og ødelægge Trump-administrationens arbejde med at styrke væksten og konkurrenceevnen.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen