Berlingske Business

Farrollen ændrer CEOen radikalt

chef
Overskrift
Adm. direktør i Trollbeads Jan Stig Andersen spiller bold med datteren. I dag er hun 18 år og går i gymnasiet, og far forlod topjobbet i Schweiz for at være mere sammen med hende. Foto:
chef
Overskrift
Martin Bjergegaard Foto:
chef
Overskrift
Philip Graff Foto:

Danske topchefer mener ikke, at de selv eller de ansatte har fået mere eller mindre i løn, da de fik børn men de vedkender sig, at det har ændret deres indstilling til flekstid og barsel. De arbejder også smartere og mere fokuseret.

Tre danske topchefer, som Berlingske har talt med, er enige om, at de har ændret sig markant ?som ledere, efter at de fik børn. Topcheferne har fået et bredere livssyn, de arbejder smartere og mere fokuseret, tiden er blevet mere kostbar, og endelig er de vendt på en tallerken, når det gælder synet på flekstid og barselsorlov til mænd i virksomheden. Hvor de før var konservative og traditionelle, har de fået mere forståelse for deres ansattes livsbetingelser.Ledende partner i MAQS Law Firm, Philip Graff, adm. direktør i Trollbeads, Jan Stig Andersen, og stifter og direktør i iværksætterhuset Rainmaking, Martin Bjergegaard, genkender derimod ikke det billede af topledere, som professor Michael S. Dahl fra Aalborg Universitet tegner. Professorens undersøgelse blandt 10.000 danske virksomheder viser, at mandlige topledere skaffer sig pæne lønstigninger, når de bliver far første gang. Samtidig behandler de kvindelige ansatte bedre end mandlige.Ifølge Michael S. Dahl påvirkes topchefens omsorg for kvinder, når chefen selv får en datter. Det får ham til at se mere positivt på kvinder på arbejdsmarkedet: »Topchefer med døtre behandler bevidst eller ubevidst kvinder bedre,« forklarer Michael Dahl, »kvindelige ansatte bliver også forfremmet mere i virksomheder, hvor lederen har døtre.«

Bedre arbejdskraft

Philip Graff kan ikke nikke genkendende til, at han har skaffet sig selv eller ansatte højere løn eller forfremmet flere kvinder, efter han blev far. »Men man kan sagtens forestille sig, at man bliver en bedre arbejdskraft for virksomheden, fordi man fokuserer endnu mere på at være effektiv, når man får børn,« siger Philip Graff.

Jan Stig Andersen tror heller ikke på, at topchefen giver højere lønninger til sig selv eller andre, når han får børn, hvad enten det er en dreng eller en pige. »Men jeg tror, det er rigtigt, at forsørger-instinktet vækkes,« siger han.Martin Bjergegaard er den yngste af de tre chefer. Han siger om den forandring, der kom med farrollen: »Jeg har selv været en af dem, som overhovedet ikke havde forståelse for, at folk skal gå kl. 16. Jeg var McKinsey-konsulent i halvandet år, men i dag kunne jeg ikke drømme om at være der, mens jeg har min datter. Der er nogle hos McKinsey, der har børn, men det er bare ikke sådan, jeg vil leve mit liv.«Michael S. Dahl mener ikke, at de tre topchefers udmeldinger skaber tvivl om hans undersøgelse: »Der er tale om en gennemsnitsbetragtning i en meget stor mængde af virksomheder. Der kan selvfølgelig være undtagelser,« siger han.

Forskellig påvirkning af køn

Han og hans amerikanske forskerkolleger har hentet inspiration til deres undersøgelse i udenlandsk forskning. Den viser, at amerikanske og britiske politikere påvirkes af, om de har børn, og hvilket køn børnene har. »Politikerne med døtre er mere positive over for ligestilling og spørgsmål som abort end politikere med sønner,« siger Michael S. Dahl. »Vi syntes, det var interessant at finde ud af, hvordan mandlige topchefer bliver påvirket af at blive far.«

Undersøgelsen blandt danske topchefer er publiceret i et amerikansk videnskabeligt tidsskrift, »Administrative Science Quarterly«. Den er gennemført i Danmark, fordi borgerne i kongeriget er gennemregistreret i et omfang, som andre lande ikke er, og det har gjort det muligt for forskerne at følge topchefer tæt.Michael S. Dahl ser ingen grund til, at de danske resultater ikke kan overføres på andre vestlige lande: »Jeg tror, man vil finde nogenlunde de samme resultater vedrørende chefens og medarbejdernes løn, selvom regler for barselsorlov kan spille ind. Jeg tror på, at der er de samme socialpsykologiske mekanismer i andre lande,« siger han. Undersøgelsen er foretaget på basis af materiale fra 1996 til 2006, men Aalborg-forskeren tror ikke, at resultaterne ville se anderledes ud i dag med mindre finanskrisen har vendt op og ned på alting.

"Inden jeg blev far, var jeg negativ over for flekstid"

Philip Graff, tidl. direktør i Mærsk, i dag managing partner i MAQS Law Firm, 47 år, søn på ni år.

»Når man får børn, bliver tiden vigtigere. Man prøver at tilrettelægge hverdagen og arbejder smartere. Før var jeg negativ over for flekstid, det er jeg positiv overfor nu. Den gammeldags holdning om, at det ikke duer, hvis folk ikke er der på fuld tid, er jeg gået væk fra. Jeg er holdt op med at opfatte det som et irritationsmoment og anser i stedet ansatte på flekstid eller nedsat tid som en ekstra ressource, som vi kan trække på, når vi har store sager,« siger Philip Graff. »Da jeg fik min søn, besluttede jeg, at jeg ikke holder møder mellem 18 og 21, for der prøver jeg at være hjemme. Så arbejder jeg igen efter kl. 21 med telefonmøder og den slags, hvor det er ligegyldigt, om jeg sidder på kontoret eller hjemme. Efter jeg blev far, har jeg indset, at man sagtens kan køre forretningen uden at sidde på kontoret i aftentimerne.«

"Min datter har brug for kærlighed, ikke penge"

Martin Bjergegaard, tidl. McKinsey-konsulent og leder hos Claus Meyer, i dag medstifter og direktør i virksomhedsfabrikken Rainmaking, 36 år, datter på seks år.

»Jeg kan ikke genkende, at min datters fødsel har vakt mit forsørgergen. Jeg skaffede mig ikke mere i løn, da jeg fik hende. Det, hun har brug for, er kærlighed og opmærksomhed og ikke penge. Vi lever jo i Danmark, og hun skal nok undgå sult og få en uddannelse. Jeg har faktisk ikke lyst til at give hende en masse millioner den dag, jeg dør. Jeg håber for hende, at hun en dag kommer til at tjene sine egne penge og blive stolt af det,« siger Martin Bjergegaard. Han er til gengæld enig i, at det er en skelsættende begivenhed at blive far: »Man får mere forståelse for, at ansatte f.eks. skal gå kl. 16 for at hente børn. Det forstod jeg overhovedet ikke før. De fleste kan jo kun forholde sig til det, de selv har prøvet. I dag virker det underligt, at jeg ikke kunne forstå det dengang, for hvis jeg skal hente min datter, så er det virkelig en hard deadline, for man kan ikke komme for sent til børnehaven.« »Jeg har fået et bredere livssyn, efter jeg fik min datter. Der skal stadig performes i virksomheden – men det kan godt ske på en fleksibel måde, så folk går hjem kl. 15 og så arbejder på et senere tidspunkt,« siger han. Martin Bjergegaard udgiver til maj bogen »Winning With­out Loosing« på Gyldendal om kunsten at kombinere lederjobbet med at være forælder.

Opgav topjob i Schweiz for familien

Jan Stig Andersen, tidligere topchef i Brandtex og det schweiziske skofirma MBT, i dag adm. direktør for Trollbeads, 47 år, to børn på 15 og 18 år.

»Det er klart, at jeg har fået en anden holdning til mange ting, efter at jeg har fået børn. Man får større forståelse for, at folk holder weekenderne fri og for, at fædre tager barsel. Det var jo ikke var en mulighed, da jeg selv havde små børn,« siger Jan Stig Andersen. »Jeg tror, det er rigtigt, at forsørgergenet bliver vakt, når man bliver far. Det vigtigste bliver at sikre, at familien har det godt. Det er noget helt andet at få ansvar for andre – det er jo let nok at have ansvar for sig selv.« Jan Stig Andersen forlod sidste år et internationalt topjob i Schweiz for at tiltræde som adm. direktør for Pandora-konkurrenten, smykkefirmat Trollbeads. Det gjorde han blandt andet for at være mere sammen med sine teenagebørn, for hans kone og børn har i en årrække boet i Danmark, mens han pendlede fra udlandet: »Jeg indså, at jeg kun havde to-tre år tilbage med børnene, inden de flytter hjemmefra. Hvis jeg ville være en større del af deres liv, måtte jeg flytte hjem til Danmark,« forklarer han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen