Berlingske Business

Fandenivoldske unge skaber mere vækst

Unge fandenivoldske medarbejdere er vejen frem, hvis du vil starte en vækstvirksomhed. Overraskende resultater fra undersøgelse

af iværksættere fra Syddansk Universitet viser nemlig, at medarbejdernes alder har større effekt på nye virksomheders

vækst end uddannelsen har. En lav gennemsnits-alder på arbejdspladsen er ifølge undersøgelsen det suverænt mest

væsentlige kendetegn ved selskaber med høj vækst.



- Det mest interessante ved vores undersøgelse er,

at vi selv ved de hurtigst voksende virksomheder ikke kan se, at højt-uddannede medarbejdere har en nævneværdig

effekt på væksten, siger professor på Center for Småvirksomhedsforskning ved Syddansk Universitet, Torben

Bager.



Undersøgelsen viser dog samtidig, at en stor spredning mellem yngste og ældste medarbejdere på arbejdspladsen

har en positiv effekt både på væksten og på selskabets overlevelsesevne. Samtidig skal lederposterne besættes

af folk med minimum fem års erfaring fra branchen for at sikre væksten. I hvert fald, hvis man skal følge forskernes

opskrift på vækst. Resultaterne er baseret på en statistisk undersøgelse af ca. 4000 danske virksomheder.

I

rette med indsatsen

Torben Bager gør opmærksom på, at man ikke skal bruge anvisningerne som skabelon til at skabe

en vækstvirksomhed, men understreger samtidig, at oplysningerne meget vel kan bruges som inspirationskilde til gavn for massevis

af virksomheder. Særligt i brancher, der er under forandring eller, hvor tempoet generelt er højt.



- Står

man med en virksomhed, der er gået lidt i stå og skal forberede en større eller mindre forandringsproces, og gennemsnitsalderen

nærmer sig de 45 år, så er det måske ikke en dårlig idé at se sig om efter nogle yngre kræfter,

påpeger iværksætter-professoren.



Iværksætterindsatsen på den politiske front har længe

været fokuseret på, at uddannelse og atter uddannelse er vejen til de gode resultater, men den forestilling får

altså et gevaldigt skud for boven. Torben Bager benytter da også lejligheden til at gå i rette med den ensidige

indsats på højteknologi og forskning i forsøget på at skabe vækst i det danske erhvervsliv.



-

Satsningen foregår i øjeblikket udelukkende på højteknologi og meget videnstunge iværksættere,

og det skal der også stadig satses på. Men det er vigtigt at understrege, at der er andre kvalifikationer, der spiller ind,

hvis man gerne vil skabe vækstiværksættere. Evner som risikovilje, gå-på-mod og frygtløshed kommer

tilsyneladende før kandidatgrader, siger Torben Bager.



Undersøgelsen viser dog også, at folk uden uddannelse

har langt mindre sandsynlighed for at skabe en vækstvirksomhed. Generelt er det de fagligt håndværksmæssige

og teknisk uddannede, der skaber de mest voksende iværksætter-virksomheder herhjemme.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen