Berlingske Business
17:42

Familierne bag Lego og Mærsk øger formuen: Her er Danmarks rigeste

Lego family
Keld Kirk Kristiansen er barnebarn af LEGOs grundlægger Ole Kirk Christiansen. Her er han med sin hustru Camilla Kirk Kristiansen. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen,

Velkommen til ugens første nyhedsoverblik. Vi skal blandt til Bruxelles og besøge Margrethe Vestager, der vil gøre sig selv endnu mere magtfuld. Senere skal vi forbi tre danske drenge, som har bestilt et voldsomt hackerangreb.

Men først skal vi besøge landets rigeste familier.

1
Danmarks rigeste familier bliver endnu rigere

Familierne bag nogle af Danmarks største selskaber - såsom Mærsk og Lego - er kun blevet endnu rigere gennem det seneste år. Det viser en ny opgørelse, som Finans har fået lavet.

Opgørelsen viser, at hele top 10 over Danmarks rigeste familier har fået flere penge mellem hænderne. Ikke overraskende toppes listen igen i år af Lego-familien Kirk Kristiansen. Sidste år overhalede de Mærsk-familien, som nok engang er på andenpladsen. Her er hele top 10:

  • Kirk Kristiansen (Lego): 166 mia. kr.
  • Mærsk-familien: 126 mia. kr.
  • Louis-Hansen (Coloplast): 44 mia. kr.
  • Holch Povlsen (Bestseller): 42 mia. kr.
  • Clausen (Danfoss): 42 mia. kr.
  • Kann Rasmussen (Velux): 39 mia. kr.
  • Due Jensen (Grundfos): 35 mia. kr.
  • Larsen (Jysk): 31 mia. kr.
  • Toosbuy Kasprzak: (Ecco): 16 mia. kr.
  • Jensen (Linak): 11 mia. kr.

Se hele listen her.

2

Bella Sky er blevet solgt

Et af Danmarks mest kendte hoteller Bella Sky er blevet solgt.

Hotellet bliver købt af norske Wenaasgruppen i en handel, der løber op i mere end én milliard kroner, skriver TV2.

Wenaasgruppen ejede i forvejen tre hoteller i København: Radisson Blu Scandinavia, Park Inn by Radisson og Radisson Blu Royal.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

3

Vestager vil give sig selv mere magt

Margrethe Vestager er allerede blandt klodens mest magtfulde personer ifølge Time Magazine. Og nu overvejer hun at give sig selv endnu mere magt, fortæller hun i et opsigtsvækkende interview til Financial Times.

Som EUs konkurrencekommisær har hun allerede i dag mulighed for at lange enorme bøder ud til virksomheder, der ikke overholder konkurrencereglerne, som hun beviste over for Google i sidste uge. Men Vestager vil have flere værktøjer:

Hun foreslår, at EU-kommissionen skal have mulighed for at stoppe konkurrenceforvridende adfærd alene på mistanken, om at en virksomhed overtræder reglerne. I dag skal EU afslutte sin formelle undersøgelse, inden man kan stoppe en virksomhed. I tilfældet Google gik der otte år fra, at EU begyndte at undersøge søgegigantens »urimelige« adfærd til at Vestager kunne stoppe den.

Business anbefaler:

4

Partneres megagevinster giver McKinsey kæmpeunderskud

Det diskrete og magtfulde konsulentfirma McKinsey åbner højst usædvanligt op for, hvordan økonomien hænger sammen i den danske del af selskabet. For nylig måtte McKinsey i Danmark præsentere et kæmpe underskud. De røde tal skyldes først og fremmest, at virksomheden har betalt ekstraordinært store beløb ud til deres 21 danske partnere.

»Problemet« for McKinsey er, at de mange partnere lægger et kraftigt dræn ind i McKinsey Danmarks økonomi.

Læs mere hos Berlingske Business.

5

Udenlandske kapitalfonde overvejer at købe Nets

Betalingsselskabet Nets kan blive mål for et stort opkøbstilbud. Flere udenlandske kapitalfonde overvejer at købe Nets, bekræfter selskabet i en meddelelse.

Nets blev børsnoteret i september sidste år, men noteringen har været en fuser. Aktien blev noteret til 150 kroner, men faldt hurtigt, blandt andet på grund øget konkurrence fra MobilePay. En aktie i Nets kostede fredag ved børslukketid 129,5 kroner, et fald på 13 procent fra noteringskursen.

I dag ejer kapitalfondene Advent International og Bain Capital 40 procent af Nets. Læs mere her.

På Business Live holder vi øje med, hvordan aktiekursen udvikler sig.

Tre drenge bestilte omfattende hackerangreb

I en usædvanlig sag har TDC opfanget, at tre af deres internetkunder har forsøgt at bestille et omfattende hackerangreb, der skulle ramme andre TDC-kunder. Det skriver Børsen.

»Vi kan bl.a. se, at tre brugere fra TDC-adresser har bestilt 66 DDoS-angreb (hvor it-systemer bombarderes med så mange henvendelser, at de går ned, red.), rettet mod andre danske TDC-kunder,« siger Lars Højberg, som har overladt diverse bevismateriale til det danske cyberpoliti, NC3.

TDC har sporet adresserne, og det viser sig, at det er tre drenge under 18 år, som står bag bestillingerne.

Det sker i dag

  • Kl. 11: Der kommer nye arbejdsløshedstal for Eurozonen
  • Qatars frist på 10 dage til at efterkomme en liste med i alt 13 krav fra nabolandene Saudi-Arabien, Egypten, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater udløber i dag. Qatar har dog fået en forlængelse på 48 timer.
  • Kinas præsident, Xi Jinping, besøger Rusland, hvor han i dag mødes med sin kollega, Vladimir Putin.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder åbner for andet halvår med en blandet udvikling mandag morgen.

  • Nikkei 225: +0,3 pct.

  • Hongkongs Hang Seng: +0,1 pct.

  • Sydkoreas Kospi: -0,2 pct.

  • China Shanghai Composite: +0,1 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen