Berlingske Business
17:42

Falliterklæring at droppe den velfungerende hjemmeservice

Hjemmeserviceordningen er en ren succes. Den kan det, mange aktiveringsforløb ikke har kunnet. Nemlig at skabe job til dem,

der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor begår regeringen en brøler, når

de nærmest vil halvere tilskuddet til ordningen.


Det siger både Fællesforeningen for Hjemmeservice, lektor

på økonomisk institut på Københavns Universitet og Håndværksrådet samstemmende.


Et

åbenlyst problem ved at gøre ordningen mindre attraktiv er, at HjemmeServiceordningen faktisk har mange nydanskere ansat.

Branchens eget skøn er, at 10-15 pct. af 9.000-10.000 beskæftigede er nydanskere. Og mange bruger hjemmeservice som en

indslusning, et springbræt til det øvrige arbejdsmarked.


- Det passer dårligt i forhold til, at regeringen

gerne vil have integreret nydanskerne på arbejdsmarkedet. For der er klart et sted, hvor de kan finde beskæftigelse uden

helt at være på dupperne med dansk, siger lektor ved økonomisk institut på København Universitet Torben

Tranæs.


Men også andre tunge grupper på arbejdsmarkedet er kommet i beskæftigelse i HjemmeServiceordningen.


Håndværksrådet

har også ved gentagne lejligheder fremhævet det uforståelige i, at regeringen vil beskære den populære

ordning, der ikke koster staten alverden. Alt efter, hvordan man vender og drejer tallene, svinger prisen mellem en udgift på

125 mio. kr. eller en indtægt på 63 mio. kr.


- Regeringen efterlyser netop opskrifter til, hvordan man får

de svage grupper ind på arbejdsmarkedet. Derfor er det ærgerligt, hvis man p.g.a. kortsigtet kassetænkning og ideologi

lader ordningen lide en krank skæbne. For ordningen er den lille mands chance for at starte egen virksomhed og andre gruppers

chance for at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, siger adm. direktør i Håndværksrådet Lars

Jørgen Nielsen.


Regeringen vil i finanslovsforslaget reducere tilskuddet til HjemmeService med 226 mio. kr. I 2001 blev

der brugt 555,9 mio. kr. på at give private chancen for at få gjort rent, ordnet haven eller strøget skjorterne.




Nu vil regeringen skære det tilskud, som hjemmeservicevirksomheden får fra staten, ned fra 50 til 40 pct. - og

havearbejdet fjernes helt. Oprindeligt blev ordningen oprettet for at give folk råd til rengøringshjælp, der ikke

var sort. Nu frygtes det, at det sorte arbejde vender tilbage med fuld styrke.


- 230.000 husstande benytter HjemmeServiceordningen

- og de vælger jo ikke sort arbejde. Hvis ordningen forsvinder eller reduceres, så blomstrer det sorte marked op igen,

siger Lars Jørgen Nielsen, der støttes af Torben Mørch fra Danske HjemmeService Virksomheders Brancheforening.


-

Nu når haveservice droppes, så vil det blive sort. Det skete sidst med vinduespoleringen. Der tages en timepris på

110-120 kr. , og det ligger 40-50 kr. over det sorte arbejde. Hvis springet bliver endnu større, så bliver konkurrencen

til sort arbejde for stort.


Her er lektor Torben Tranæs mere tøvende. For HjemmeServiceordningen er tidligere blevet

barberet og alligevel vokset i omfang.


- Det er spørgsmålet om, hvor godt HjemmeServiceordningen har bidt sig fast.

Hvor meget har folk vænnet sig til at få gjort professionelt rent? Men det gør selvfølgelig det sorte arbejde

en smule mere attraktivt. Tidligere, hvor tilskuddet er blevet reduceret, så har ordningen været dømt død

- uden at det er sket. Det er jo det utroligste folk er villige til at bruge deres penge til. Hvis man for 50 år siden sagde

til folk, at vi køber biler med så mange afgifter, ville folk jo ikke have troet det, pointerer han.









.500

arbejdsløse

Fællesforeningen For Hjemmeservice mener, at 3.500 personer vil blive arbejdsløse i branchen, hvis

tilskuddet sænkes med 10 pct. Og formand Vibeke Haaning pointerer netop, at det vil være gruppen af medarbejdere med mindst

tilpasning til arbejdsmarkedet, der først må forlade branchen.


Skeptikerne undrer sig specielt, fordi Erhvervsfremme

Styrelsens rapport fra oktober 2001 om HjemmeServiceordningen gav den topkarakterer.


Rapporten viste, at ordningen er økonomisk

bæredygtig med den tilskudssats, som er gældende i dag på 50 pct. Plus, at ordningen netop åbner arbejdsmarkedet

for dem, der ellers har svært ved at få arbejde.



Bendtsen i samråd

_Bendt Bendtsen skal i samråd

om hjemmeservice, fordi Socialdemokratiet ikke mener, at regeringen uden varsel kan fjerne grundlaget for folks virksomheder.


Det

er især beslutningen om, at den udendørs hjemmeservice fjernes, der får partiet til at reagere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen