Berlingske Business

Fagforeninger håber på et ja til nye overenskomster

Demo foran Forligsen
Arkivfoto: Demonstration foran Forligsinstitutionen i København, hvor overenskomstforhandlingerne fortsætter, mandag den 23. april 2018.. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix. Foto:

Fagforeninger indleder afstemninger blandt medlemmerne om de nye overenskomster. Et nej udløser konflikt.

København. I de kommende dage skal tusindvis af offentligt ansatte fagforeningsmedlemmer tage stilling til, om det forlig om nye overenskomster, som deres forhandlere er blevet enige med arbejdsgiverne om, er godt nok.

Fagforeningerne indleder urafstemninger om resultatet i de kommende dage og uger.

Mandag modtager blandt andet godt 20.000 medlemmer af Dansk Magisterforening en mail med et link til afstemningen, der foregår elektronisk i alle fagforeningerne.

Formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen håber på en god afslutning på et overenskomstforløb, der bød på meget intensive og langvarige forhandlinger i Forligsinstitutionen og en truende konflikt.

- Først og fremmest håber jeg, at mange vil stemme. Det har været et så heftigt og usædvanligt forløb, så jeg synes, at det ville afslutte forløbet godt, hvis man kunne slutte af med en høj stemmeprocent, siger hun.

I slutningen af april blev arbejdsgivere og lønmodtagere i regioner, kommuner og stat med få dages mellemrum enige om forlig for nye overenskomster.

Fagforeningerne havde forinden varslet strejke, mens arbejdsgiverne havde svaret igen med varsel om omfattende lockout. I første omgang er storkonflikten dog afværget med de indgåede forlig.

Men det kan ende med konflikt, hvis en afstemning ender med nej.

Det usædvanlige forløb har skabt engagement blandt medlemmerne, siger formanden for Dansk Magisterforening.

- Jeg tror, at medlemmerne vælger at følge hovedbestyrelsens anbefaling og stemmer ja. Men det er klart, at vi tager ikke noget for givet. Det er medlemsdemokratiet, der gælder, og det er medlemmerne, der skal tage stilling, siger hun.

Afstemningerne kan indledes, efter langt de fleste organisationer har afsluttet individuelle forhandlinger med arbejdsgiverne.

Medlemmerne i Dansk Magisterforening har frist til 24. maj til at stemme. Andre fagforeningerne har andre tidsfrister.

For eksempel afholder FOA afstemning 16. maj-4. juni, mens medlemmerne i Danmarks Lærerforening kan stemme fra 25. maj-3. juni. Enkelte fagforeninger - for eksempel Gymnasieskolernes Lærerforening - kunne stemme allerede fra i fredags.

Også FOA's hovedbestyrelse på nær to anbefaler sine medlemmer at stemme ja.

I andre forbund er det op til hovedbestyrelse eller et repræsentantskab at godkende forliget. Også på arbejdsgiversiden skal forligene godkendes.

Alle resultater offentliggøres dog først fra 4. juni.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen