Berlingske Business

Færre mistede jobbet på grund af konkurser i februar

Hus bolig til salg - 201703060
Antallet af konkurser og tvangsauktioner dykkede i februar. (arkivfoto) Colourbox

Antallet af konkurser faldt i februar, og samtidig mistede færre jobbet, fordi arbejdsgiverne bukkede under.

Efter en hård januar faldt antallet af konkurser og de fyringer, de medfører, i februar. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge den nationale talknuser var der 368 konkurser i februar. Det er et fald fra 524 måneden før. Kigger man på konkurser blandt aktive selskaber, var tallet 154 i februar. I januar var tallet 171.

Konkurserne i februar kostede ifølge Danmarks Statistik 927 job. Det var et markant fald fra januars 1263 tabte job.

Tallet ligger dog fortsat over perioden i efteråret.

- Der er i gennemsnit gået i alt 990 fuldtidsjob tabt hver måned i december 2016 til februar 2017 i de virksomheder, som blev ramt af konkurs.

- Det er 30 procent flere end i de foregående tre måneder, skriver Danmarks Statistik.

Hands typing at a laptop on a wooden desk with coffee

Mandag beretter Danmarks Statistik samtidig med tallene for konkurser, at antallet af tvangsauktioner faldt til 232 i februar mod 248 måneden før.

- Væksten er kommet noget tilbage til dansk økonomi, hvilket også afspejler sig i antallet af tvangsauktioner, som er faldet markant.

- Det har ikke på samme måde været tilfældet for antallet af konkurser. Der har været tale om en stabilisering på et niveau omkring 175 om måneden blandt aktive virksomheder, skriver Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, i en kommentar til tallene.

Regioner: Sygeplejersker har ret og pligt til at ytre sig

Dansk økonomi klarer sig dog ganske pænt, og det får cheføkonomen til at forvente, at antallet af konkurser kan falde yderligere.

- Det må dog ikke glemmes at både husholdninger og erhverv nyder godt af den ekstremt lave rente, som vi oplever for tiden.

- Det gør det meget nemmere at overholde gældsforpligtelser på lån, hvorfor det er sikkert, at niveauet for både tvangsauktioner og konkurser ville have været betragteligt højere, hvis pengepolitikken havde været strammere, end tilfældet er det i dag, skriver Helge Pedersen.

Flere boligejere gik fra hus og hjem i november

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen