Berlingske Business

Færre er på overførselsindkomst

Danske penge. Pengesedler og mønter.
Foto:

Der er sket et stort dyk i antallet af personer herhjemme, som lever af penge fra de offentlige kasser. Det er både over det sidste år og over de sidste to år, at der er færre, som får især efterløn og førtidspension.

Antallet af personer som er på overførselsindkomst og lever af penge fra det offentlige rasler ned.

Over det sidste år er der kommer 22.600 færre offentligt forsørgede mellem 16 og 66 år, hvis der ses bort fra modtagere af SU, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Siden midten af 2010 er antallet af overførselsmodtagere faldet med 86.000 til nu 755.000 fuldtidspersoner.

»En stor del af faldet skyldes, at færre har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er især førtidspensionister og efterlønsmodtagere, der er blevet færre af,« fremhæver LO i en ny analyse.

Antallet af personer, der modtager enten efterløn eller førtidspension er faldet med 66.000 fuldtidspersoner de seneste fem år.

»Dermed har udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere overrasket i lø bet af krisen. Forventningen var, at høj arbejdsløshed og stilstand på arbejdsmarkedet ville få flere til at gå på efterløn. Men det omvendte er sket. Antallet af efterlønsmodtagere er faldet jævnt siden starten af 2008 - med i alt 58.000 fuldtidspersoner,« fremhæver økonom Mette Hørdum Larsen fra LO.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos kalder det for »positivt,« at antallet af offentligt forsørgede eksklusiv SU-modtagere er faldet med knap 23.000 personer det seneste år.

»Det skal ses i sammenhæng med, at det går bedre i dansk økonomi, hvor beskæftigelsen er stigende. Desuden er der også et bidrag fra diverse reformer, herunder kontanthjælpsreform, skattereform og efterlønsreform,« siger Mads Lundby Hansen.

Fortsat ligger antallet af personer på offentlig forsørgelse inklusiv SU-modtagere dog omkring 1.079.200 personer.

»Der er derfor fortsat gode muligheder for at gennemføre reformer, der øger beskæftigelsen. Det er relevant, da der er risiko for mangel på arbejdskraft de kommende år. Det kan være reformer af dagpenge, kontanthjælp, efterløn og skat. Når antallet af folkepensionister indregnes udgør antallet af personer på overførselsindkomst 2,2 millioner personer. Der er ca. 1,1 milliomner folkepensionister herhjeme,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen