Berlingske Business

Europæisk fremgang kan løfte Danmark

Rockwool
Rockwool-bats lastes på fabrikken i Hobro. Foto: Bo Amstrup

Længe er der blevet ventet på bare lidt bedre tal for den økonomiske udvikling i Europa, og i går blev det så bekræftet, at seks kvartaler med recession nu er afløst af fremgang i både eurolandene og hele EU.

Den spirende økonomiske fremgang i Europa, som nu viser sig efter flere kvartaler med tilbagegang, skubber dansk økonomi lidt fremad i en rigtig retning.

Men selv om der nu er vækst i de 17 eurolande, hvor bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,3 procent fra første til andet kvartal, så er fremgangen endnu så spinkel, at det er for tidligt at tale om et egentligt opsving, hvor det vælter frem med nye job.

»Vi har passeret bunden, men det er formentlig først engang fremme i 2015, at der kommer så meget gang i væksten, at den kan gøre indhug i den meget høje arbejdsløshed i mange lande,« siger danske Jens Jakob Nordvig, der er analysechef hos det japanske finanshus Nomura i New York.

»Positivt,« lyder det også fra cheføkonom Klaus Rasmussen fra DI.

»Men vendingen har været ventet længe og er indbygget i alle skøn for dansk økonomi. Så der er mere tale om, at vi skulle nedjustere stort, hvis ikke den ventede fremgang i Europa var sat ind,« siger han.

Flere af erhvervslivets topledere tager også udviklingen med ro og har ikke umiddelbart planer om at satse stort, fordi nedgang nu er erstattet af fremgang i ét kvartal.

Det er eksempelvis designmøbelkæden BoConcept, der sidste år omsatte for lidt over én mia. kr., som vil se tiden an.

»Udviklingen er fortsat usikker, og væksten er svag. Vi tror ikke, at forbruget i eurozonen falder yderligere, men de små tegn på vækst får os ikke til at trykke mere på speederen,« siger administrerende direktør Torben Paulin.

Headhunterfirmaet Flensby og Partners ser dog tegn på, at mange virksomheder begynder at indstille sig på bedre tider.

»De senere år har vi rekrutteret folk, der skulle hjælpe med at skære virksomhederne til i kanten. Nu ser vi en stigende efterspørgsel på salgs- og produktionsdirektører, der har fokus på vækst,« siger direktør Ole Dahl Ingvardsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen