Berlingske Business
17:42

Europa går lys fremtid i møde

17BUSPix-EU-191204.jpg
EU kan roligt pudse glorien, fordi økonomien udvikler sig ganske positivt. Foto: John MacDougall/AFP

Europæisk økonomi udvikler sig positivt, som det fremgår af figur 1. Den lave rente og den solide pengepolitiske »backing« til de europæiske banker ser ud til at virke. Den økonomiske vækst er fortsat opadgående, byggeriet har det godt i de fleste europæiske lande, og den private efterspørgsel stiger. Lånelysten er på vej tilbage, og bankerne har både solvens og likviditet til at forøge udlånet. Den fortsat lave rente gør det svært for bankerne at tjene på indlån – og det forstærker deres udlån til både virksomheder og private.

Politisk er billedet også skiftet. Europa har igen en fremtid og måske endda en lys fremtid. Angela Merkel er favorit til at genvinde kanslerposten til efteråret. Macron har vundet en jordskredssejr i Frankrig, og han får tilsyneladende mandat til at reformere det franske arbejdsmarked. Samtidig ser det ud til, at Macron/Merkel-aksen udgør et nyt stærkt europæisk bolværk mod den politiske og finansielle ustabilitet, som har præget de seneste ti år. De ydre trusler i form af Trump, Putin og Erdogan har tilsyneladende styrket den demokratiske proces i Europa.

Finansmarkederne har også udtrykt en stærk støtte på deres egen måde. Frankrig solgte medio maj måned nye statsobligationer med udløb i 2048. Der blev udbudt for syv mia. euro til en rente på to pct. Der indkom på kort tid ordrer for 31 mia. euro. Med andre ord solid tillid til Frankrig under Macron. Pludselig ser det ud til, at EU kan blive en økonomisk succeshistorie. Eneste udestående problem er Italien, som stadig har en banksektor, der er helt i knæ, og en statsgæld, der er uoverskuelig.

Den europæiske pengepolitik er fortsat meget lempelig, og ECB køber obligationer for 60 mia. euro hver måned. ECB køber simpelthen flere obligationer, end der nyudstedes. Det holder den europæiske rente i nul pct., og det tvinger de europæiske investorer til at købe amerikanske obligationer, hvorved renten i USA også holdes nede. Finansmarkederne er globale, og så længe ECB – og i øvrigt også Bank of Japan – via store QE-programmer køber obligationer, vil der være grænser for, hvor meget selv de internationale renter kan stige.

Af figur 2 fremgår, hvor store QE-programmerne er, når man lægger de fire store centralbanker, ECB, Fed, BoJ og BoE, sammen. Bemærk, at centralbankernes opkøb i dag er større end nogen sinde, fordi de stigende opkøb fra ECB og Bank of Japan mere end kompenserer for det forhold, at Fed ikke længere køber op. Det er i dag EU og Japan, der trækker verdens rentesatser ned mod nul pct.

Dette ville selvfølgelig ikke være muligt, hvis inflationen var begyndt at stige. Men så længe lønstigningerne kun er på 2,5 pct. i USA og 1,0 pct. i EU, kan inflationen ikke komme op over det to pct. niveau, som giver stabilitet og pengepolitisk råderum. Årsagen til den fortsat lave inflation er, at den globale konkurrence, digitaliseringen og det konkurrenceprægede arbejdsmarked holder lønningerne i skak, hvorved inflationen holdes nede, hvilket muliggør den historiske lavrentepolitik, som vi er vidne til i disse år.

pix-Roaming

De tre store finansielle og politiske risici – 1. Trumps trusler om genforhandling af handelsaftaler herunder indførelse af importtold. 2. Italiens truende banksammenbrud. 3. Finans- og gældsboblen i Kina – ser ikke ud til at materialisere sig foreløbig.

Trump er tilsyneladende ude af stand til at gennemføre sine planer, og den politiske styrkelse af Macron/Merkel giver EU kraft til at hjælpe Italien finansielt, ligesom det ser ud til, at kineserne kan indkapsle deres finansielle problemer.

Man skal nemlig huske, at Kinas finanssektor fortsat er statskontrolleret, og at det kinesiske finansmarked dermed er afsondret fra resten af verden. Kineserne køber selv de statsobligationer, der udstedes, og det er deres egne store banker, som godkender alle de nye udlån, som sikrer refinansiering af den enorme virksomhedsgæld, der er nødvendig for at fastholde de store kinesiske investeringer.

Af figur 3 fremgår, at kineserne selv ejer 95 pct. af alle de obligationer, de har udstedt. Dermed kan de kinesiske myndigheder sætte markedskræfterne ud af spil. Fælles for de finanskriser, vi har set de sidste 30 år – lige fra pesokrisen i Mexico i 1980erne til emerging markets-krisen i 1996, bankkrisen i 2008 og den græske krise i 2010 – er, at de er igangsat af markedsmekanismer, som det kaldes, når investorerne »flygter«, fordi de kan se, at regnestykket ikke hænger sammen. Dette sker næppe i Kina, hvor myndighederne styrer begivenhedernes gang.

pix-EU-telefon

Kineserne har strammet pengepolitikken, og man forsøger at få bankerne til at være lidt mere tilbageholdende, hvad udlån angår. Man håber, at det stigende privat­forbrug kan holde væksten oppe, og samtidig lanceres store offentlige investeringsprojekter i det håb, at væksten kan holdes på seks pct. En af konsekvenserne er en fortsat kinesisk råvareefterspørgsel, som holder de internationale råvarepriser oppe. De fleste råvarer er i 2016 steget i pris, og også oliemarkedet har udvist stabilitet. Den stigende olieefterspørgsel og en OPEC-aftale om reduktion af olieproduktionen har stabiliseret olieprisen omkring 50 dollar. Saudi-Arabien har en særlig interesse her, fordi de vil børsnotere deres store statsejede olieselskab, Aramco. Men på råvaremarkederne hersker markedskræfterne. Udbuddet fra USAs skiferolieproducenter er på vej op igen, og de fleste olielande vil gerne producere mere olie – se figur 4. Udbuddet af olie fra lande med enorme oliereserver og produktionsomkostninger under 20 US-dollar er stadig stort. Der er et klart nedadgående pres på olieprisen.

Næsten alle globale investorer tror på den moderate økonomiske vækst i USA, den økonomiske fremgang i Europa og den finansielle stabilitet i Kina. Sammen med de lave renter holder dette en hånd under emerging markets. Det har betydet, at kapitalen er strømmet mod alle typer af vækstaktier.

De nye favorit­aktier er derfor Amazon, Tesla, Netflix, Facebook og alle de øvrige selskaber, som retter sig mod fremtidens efterspørgselskategorier.

Med fortsat lav prisudvikling, lav rente og moderat økonomisk vækst kan virksomhedernes toplinje kun vokse med tre-fire pct. Det betyder, at alle investorer bliver tvunget til at lede efter vækstaktier. Og de fleste er villige til at betale langt højere priser for dem end tidligere.

Som interessant sammenligning kan nævnes, at Walmart omsætter for 482 mia. dollar, har et driftsoverskud på 33 mia. dollar og en børsværdi på 238 mia. dollar. Over for dette står Amazon, som omsætter 136 mia. dollar, har et driftsoverskud på 12 mia. dollar og en markedsværdi på 446 mia. dollar. Med andre ord betaler investorerne fem gange så meget for en overskudskrone i Amazon, som man gør i Walmart.

Alt har sin pris, og måske er vi tæt på tidspunktet, hvor vækstaktierne topper – se figur 5.

Situationen minder meget om det, man så i 1960erne. Dengang havde man de såkaldte »Nifty Fifty«-aktier, som bestod af 50 stærke amerikanske virksomhedsbrands – tesen var, at disse vækstaktier ville erobre verden og kunne vokse næsten uendeligt. Dengang handlede man derfor Nifty Fifty- aktierne­ til P/E-værdier på næsten 42, mens øvrige aktier handlede på P/E-værdier omkring 18. Det gik ikke som forventet. De 50 vækstaktier klarede sig godt, men mange af dem kunne slet ikke leve op til de enorme forventninger og blev overhalet af »kedelige aktier«, der klarede sig kursmæssigt bedre.

Måske vil historien gentage sig og ramme både Tesla, Nvidia, Amazon og Netflix.

443812612.jpg

Jeppe Christiansen er administrerende direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det direktør i Danske Bank med ansvar for bla. aktieområdet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen