Berlingske Business
17:42

Euro eller ikke euro - det er spørgsmålet

22BUSECB-CLEARING-111947.jpg
»Jeg er ikke i tvivl: Lad os endelig få euro i Danmark,« skriver Kim Valentin. Arkivfoto: Kai Pfaffenbach/Reuters

35 års valutaforlovelse må være rigeligt: Det er på tide, at Danmark går med i euroen.

Den danske krone er bundet til euroen. Det betyder, at vi er sikre på værdien af kronen, men også at der er omkostninger, hver gang vi rejser ind i euroland. Det er jo ikke gratis at veksle.

Det er i år 35 år siden, Danmark valgte at binde kronen til det europæiske fastkurssamarbejde. Dengang hed valutaen ECU, en kunstig valuta, der ikke fandtes som mønter og sedler, der kunne bruges i forretningerne. 1. januar 1999 afløstes ECU af euro.

I sidste uge åbnede Nationalbank­direktør Lars Rohde for en debat, om det ikke er på tide, at danskerne og ikke mindst politikerne ombestemmer sig. Er det på tide, at Danmark går med i euroen? Nationalbankdirektøren mener, at 35 års forlovelse er tilstrækkeligt for at finde ud af, om vi virkelig ønsker at være med. Og det har han jo ret i.

Problemet er, at spørgsmålet om euroen også er et politisk valg om EU. Skal vi være med i EU? Skal vi binde os mere eller mindre til EU?

De fleste sætter lighedstegn mellem indførelse af euroen og mere EU, og det er svært at være uenig i. Det bliver svært at forlade euroen, når vi først er med – det så vi i forbindelse med Grækenlands gældskrise. Derfor vil ­euroen binde os tættere til EU.

FILES-US-GERMANY-CURRENCY-TRUMP-TRADE-DIPLOMACY-POLITICS

Fastkurspolitikken har gjort det nemmere for danskerne at handle med udlandet gennem årene. Det skyldes, at en stor valuta som euroen er mere stabil end en lille valuta.

Både Norge og Sverige har flydende kurser, og selv om ingen af disse økonomier er store, så har de klaret sig.

Der har dog været store udsving i begge valutaers værdi til stor ulempe for virksomheder og private, og det er dyrt løbende at afdække denne risiko.

Herudover er både Norges og Sveriges økonomier meget forskellige fra Danmarks, der er meget mere afhængig af samhandlen med EU.

Danmark er en handelsnation med en lille, åben økonomi. Derfor vil euroen være en stor økonomisk fordel for både private og virksomheder alene ved at spare omkostningerne ved at lade kronen flyde i forhold til euroen.

Hvad koster det at stå uden for euroen? Hvad koster det danske husholdninger og virksomheder, at vi ikke er med i euroen?

Langt de største omkostninger ved ikke at have euro opstår i forbindelse med rejser mellem Danmark og eurolandene.

Langt de fleste af danskernes ferie- og forretningsrejser går til eurolande. Alene Tyskland, Spanien, Italien, Grækenland og Frankrig er mål for 45 procent af rejserne i 2015 ifølge Danmarks Statistik.

Den store hovedpart af de ekstra omkostninger ved at stå uden for euroen er transaktionsomkostninger ved køb i euro. Omkostningerne ligger på én-to procent – oftest i nærheden af to procent, når alle gebyrer, kursskæring og andre omkostninger regnes med.

Det koster danskerne mange penge, at vi ikke kan oprette en eurokonto og betale fra den.

En familie med et feriebudget på 50.000 kr. om året betaler altså ­cirka 1.000 kr. for at veksle til euro. Rejser du uden for euro­zonen, har du selvfølgelig tilsvarende omkostninger, men pointen er netop, at vi kunne spare denne omkostning i euro­landene.

Hertil kommer alt, vi køber i euro, som eksempelvis de flere og ting vi køber på internettet. Derfor må vi forvente, at omkostningerne ved at stå uden for euroen stiger fremover.

Tør vi følge nationalbankdirektørens anvisning? Jeg er ikke i tvivl: Lad os endelig få euro i Danmark og spare alle de milliarder kroner – eller euro selvfølgelig – som husholdninger og virksomheder i dag betaler i unødvendige omkostninger.

Lars

Kim Valentin er administrerende direktør i Finanshuset i Fredensborg, der giver uafhængig økonomisk rådgivning til private og virksomheder. Han skriver om investering, pension og privatøkonomi i ugebrevet FinansNYT og i sin blog Rådgiverens Blog om privatøkonomi på Berlingske Business

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen