Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Euro breder sig nedefra

Efter det mislykkede forsøg på at få indført euroen i Danmark ved folkeafstemningen i september 2000 kan

det næste pres for at blive en del af Euroland meget vel komme fra en helt anden kant: Befolkningen.


Det forudser direktør

Mogens Asmund, Sydbank, der med hovedsæde i Aabenraa er det store danske pengeinstitut med nærkontakt til nogle af euroens daglige

brugere.


- Sønderjyder har i mange år været vant til et tovaluta-samfund. En hvilken som helst butik i Aabenraa

og længere mod syd har taget imod D-mark. Vi har en formodning om, at når euroen nu er 12 landes fælles valuta,

vil det gå på samme måde som i Sønderjylland, og euroen vil bevæge sig længere op i landet, siger

Mogens Asmund.


Han vurderer, at både handlende og privatpersoner efterhånden vil tage euroen ind som en sideordnet

valuta, og at butikker og hoteller vil indrette sig efter udenlandske kunder og gæster, der ikke ønsker at få danske

kroner tilbage i byttepenge.


- Om udbredelsen af euro er nok til et stemningsskift i befolkningen, er svært at sige. Jeg

tror, det vil påvirke den almindelige opfattelse i retning af, at euroen er meget praktisk. Der er ingen tvivl om, at det for den

almindelige forbruger, der bevæger sig i et åbent Europa, vil blive lettere, siger Mogens Asmund.


Debatten om, hvornår

det vil være passende med en ny dansk folkeafstemning om euroen, vil formentlig tage til i styrke, når de første

erfaringer med valutaen i daglig drift er høstet.


- Jeg tror ikke, politikerne vil begive sig ud i en afstemning allerede

i år. Men i løbet af 2003 eller 2004 kan grundlaget være til stede. Det hele skal komme lidt nedefra, når

folk siger: Hvorfor pokker er vi ikke med i euroen? Det spørgsmål vil melde sig, når de har set den praktiske anvendelse

af euroen, siger Mogens Asmund.


For en familie på ferierejse ned gennem Europa har det hidtil været nødvendigt

at veksle til flere møntsorter for at være garderet. Nu kan danskerne nøjes med at veksle til 500 eller 1000 euro

for at supplere det internationale betalingskort. Det vil koste pengeinstitutterne indtægter.


- Alt andet lige vil vi opleve

et fald i indtjeningen på vores vekselvirksomhed. Den store omsætning over landegrænser er dog den erhvervsmæssige,

som længe er sket i euro. Derfor er der ikke tale om dramatiske bevægelser. Desuden gælder dette jo for hele sektoren,

siger Mogens Asmund.


Virksomheder har siden 1999 haft mulighed for at have en elektronisk eurokonto i banken. For dem er omstillingen

til, at den nye valuta nu også bliver folkeeje, beskeden. Butikkerne har længe forberedt sig på de nye tider.


-

Vi har fra i morges haft mange detailhandlende inde for at hente vekselpenge i euro. I Sydbank har vi anbefalet, at de i den første

tid er i stand til at håndtere tre valutaer, kroner, euro og D-mark, i nævnte rækkefølge, siger regionsdirektør

Kaj Risom, Sydbank i Padborg.


Han forudser, at euroen hurtigt vil komme til at fylde mere, end D-marken har gjort hidtil, i den

daglige handel. Både lige nord for grænsen og i det øvrige Danmark.


- D-marken vil hurtigt blive afløst

af euroen. Desuden er der nu 300 millioner europæere, som regner med, at Danmark er med i euroen. Turisterne vil i vid udstrækning

tage euro med ind i landet og forvente, at priserne er opgivet i euro, og at de kan bruge deres nye valuta, siger Kaj Risom.


Mange

mindre virksomheder har i flere år været vant til at tænke i euro. De modtager betaling for eksportvarer på

en særlig eurokonto i banken, og der er heller ikke noget til hinder for, at indenlandsk afregning med underleverandører

af praktiske grunde kan foregå i euro.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen