Berlingske Business

EU tager kampen op med USAs iværksætterkultur

09BUS20131023-140313-3eu.jpg
EU vil gøre det nemmere at få finansieret sine iværksætterideer i Europa, så dygtige iværksættere ikke stikker af til USA. Foto: Olivier Hoslet/EPA

I et storstilet tiltag for at lempe adgangen til lånefinansiering og risikovillig kapital vil EU-Kommissionen øge iværsætterlysten i Europa. Danmark ligger dog ret godt i forhold til andre lande, viser rapport.

Alt for ofte stikker dygtige iværksættere af til USA og henter kapital og knowhow fra de skrappe drenge i Silicon Valley. Taberen ved den trafik er EU, som går glip af vækst, arbejdspladser og andre fordele ved at huse nogle af verdens mest succesfulde iværksætterfirmaer.

Det er baggrunden for det storstilede EU-tiltag, Capital Markets Union, som EU-kommissær for finansområdet Jonathan Hill præsenterede på en konference i EU-Kommissionen mandag. Hensigten er at skabe job og vækst og på den måde være med til at løse udfordringerne ved en aldrende befolkning i EU.

Ved konferencen lagde Jonathan Hill ikke skjul på, at en del af hensigten er at lære af USA, som er langt bedre end Europa til at investere i mindre vækst- og iværksættervirksomheder. For eksempel udgør aktiemarkederne i USA 138 procent af BNP, men kun 65 procent i Europa. Desuden er markedet for direkte lån mellem institutionelle investorer til mellemstore virksomheder tre gange så stort som det i Europa, mens venture-markedet er fem gange så stort i USA.

12BUSSteno-Vaekst2.jpg

Disse faktorer har fået alarmklokkerne til at ringe hos Jonathan Hill, som siden projektet først blev lanceret i februar i år, har fået mere end 700 svar på det første udspil. Nu lyder meldingen, at den nye kapitalmarkedsunion skal øge risikovilligheden på tværs af landegrænser, skabe bedre kapitalmarkeder og flere finansieringskilder, som kan understøtte økonomien:

»Tiltaget vil kæde opsparing lettere sammen med vækst. Det vil give bedre muligheder og bedre afkast for opsparere og investorer, ligesom det vil give virksomheder flere muligheder for finansiering på deres udviklingsstadier,« siger Jonathan Hill, som understreger, at medlemsskab af den nye kapitalmarkedsunion vil ske, uanset om medlemslandet som Danmark ikke er fuldt medlem af Bankunionen.

Ud over at skabe muligheder for, at iværksættere kan skaffe finansiering, har EU-Kommissionen fokus på at forøge bankernes evner til at skabe finansiering. Det skyldes, at man i EU i forhold til USA har tradition for at hente finansiering som lån i bankerne i EU, men den model er hårdt ramt af, at mange europæiske banker har været i en sølle forfatning siden finanskrisen. Heller ikke en voldsom bølge af regulering mod bankerne er med til at øge risikovilligheden.

»En stor del af dem, vi har spurgt, har forklaret, at vigtige dele af kæden mangler for, at de kan udleve deres potentiale. Det kan være business angels, venturekapital og nye og innovative investeringsformer som crowdfunding.«

EU-Kommissæren understreger dog, at det ikke er meningen med den nye pakke, at den skal gøre livet surt for de banker, som lever af at låne penge ud.

pix-E-handel

Også en styrkelse af aktiemarkederne skal gøre det lettere at rejse kapital, men det skal også være lettere at lave indrapportering for virksomheder noteret på børsen, mens kravene til nye børsvirksomheders prospekter øges.

Et sidste tiltag er, at man vil genoplive salg af obligationspakker, securitisation, som samler en række nye virksomheders lån som langsigtet investering for investorer – et marked som har haft det svært efter finanskrisen, og som blandt andet blev udløst, efter at lignende lånepakker baseret på boliglån i USA begyndte at vise så store svaghedstegn, at det udløste en global tillidskrise bankerne imellem.

Fremtidens lånepakker skal være simple og langsigtede. Det skal genopbygge tilliden til disse produkter, lyder det fra Kommissionen.

Pensionspenge skal også investeres langsigtet i nye vækst- og iværksættervirksomheder. Den bugnende danske pensionssektor er allerede i gang med denne proces – og Danmark ligger da også rigtig pænt i en rapport fra New Financial, der undersøger mulighederne for at rejse kapital i EUs 28 medlemslande.

pix-E-handel

Her kommer Danmark ud som den tredje­bedste i EU. Kun overgået af Storbritannien og Schweiz. Danmark fremhæves endda for at have veludviklede kapitalmarkeder sammen med Sverige og Holland. Vi ligger foran Tyskland, Italien og Spanien, fremhæves det.

De næste trin for udviklingen af Europas nye kapitalmarked bliver præsenteret som en såkaldt action plan til september, men først i 2019 forventer Jonathan Hill at være klar med det store projekt, selv om han på pressemødet blev spurgt om, hvorfor EU ikke forlængst havde fået de her ting på plads. Iværksætterudfordringen er et velkendt problem i EU:

»Jeg tror på, at vi skal være realistiske og have byggeklodserne til det her på plads om fire år. Det tager tid at få de her ting på plads.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen