Berlingske Business
17:42

EU-milliarder vælter ned over dansk forskning

ScienceMoney
Foto:

825 forskningsprojekter med dansk deltagelse har siden 2014 modtaget 3,7 milliarder kroner fra EUs rammeprogram Horizon 2020. Det er næsten 650 kroner pr. indbygger. Kun af Island, Luxemburg og Holland klarer sig bedre.

Det gav et mindre ramaskrig, da Folketingets partier i starten af november besluttede at beskære forskningsreserven for 2017 som en del af Finansloven. Blot 555 mio. kroner blev tildelt forskningen, hvilket er 116 mio. mindre end i 2016 og tæt på en halvering sammenlignet med 2012. Men nye tal viser, at dansk forskning får stor støtte fra EU's rammeprogram, Horizon 2020.

Siden 2014, hvor Horizon 2020 blev sat i søen, har 825 projekter med dansk deltagelse modtaget 495 mio. euro – svarende til knap 3,7 mia. danske kroner - fra EU. Det viser en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.  Det er lidt mindre end eksempelvis Sverige, men mere end både Finland, Norge og Island i absolutte tal. Men målt på støttekroner i forhold til indbyggertal er kun miniputnationerne Island og Luxemburg samt Holland bedre.

02BUSMads-Krogsgaard-Thomse.jpg

Med til historien om den økonomiske fordeling hører dog, at udgangspunktet for Horizon 2020 er, at EU kun støtter tværnationale projekter. I en introduktionsvideo for programmet oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet således, at det kræver partnere fra minimum tre forskellige europæiske lande. Målet er at fremme forskning indenfor de største problemstillinger EU i dag står overfor.

Derfor kan Horizon 2020, der hedder således fordi det løber frem til 2020, også bedst sammenlignes med en eftersøgning. Det er nemlig EU, der har oplistet en lang række områder og udfordringer, de peger på som værende de vigtigste. Herunder er en række delprogrammer og såkaldte Call for Proposals, der beskriver konkrete problemstillinger. Det kan være alt fra affaldshåndtering til klimaændringer.

Billede

Har man til gengæld et svar på en af disse udfordringer rede, kan man få alt fra »et par hundredetusinde og op til mange millioner kroner« i støtte, som det fortælles i videoen. Penge, der kan bruges til alt fra grundforskning til produktudvikling eller markedsmodning, og som kan søges af både NGOer, forskningsteams, små- og mellemstore virksomheder eller store, multinationale firmaer.

Med 114,87 euro (855 danske kroner) pr. indbygger, er vulkanøen Island den klare topscore, når man sammenligner støttebeløbet med antallet af indbyggere. Luxemburg og Holland er marginalt foran Danmark, der med 86,73 euro (645 danske kroner) indtager en fjerdeplads i Horizon 2020s fordelingsindeks. I bunden er USA og Tyrkiet at finde, men da de ikke er en del af EU bidrager de heller ikke til den samlede pulje.

ISRAEL BREAST CANCER AWARENESS

Derfor må Rumænien, med en gennemsnitlig støtte på bare 3,69 euro (27,5 danske kroner) pr. indbygger, også tage til takke med en sidsteplads blandt landene i EU. Til trods for at Draculas hjemland har cirka 60 gange så mange indbyggere som Island, har de blot modtaget det dobbelte i støtte fra Horizon 2020 sammenlignet med øen i nord.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen