Berlingske Business

EU-lande holder på pengepungen

EU-lande holder på pengepungen - 1
Foto:

Regeringerne i EU-landene ønsker en "disciplineret" økonomi for unionen og barberer flere milliarder af Europakommissionens forslag til 2010-budgettet.

Mens krisen i økonomien suger enorme pengebeløb ud af anstrengte statskasser over hele Europa, enedes EU-medlemslandene fredag enstemmigt om et "disciplineret" forslag til næste års budget i unionen af de 27 stater.

Landene strammer i øjeblikket livremmen ind, mens arbejdsløsheden skyder i vejret, skatteindtægter går tabt og dønningerne lægger sig efter en serie vækst- og bankpakker, der koster det hvide ud af øjnene.

Blandt andet derfor ønsker regeringerne at køre EU-økonomien i strammere tøjler end Europakommissionen, som lancerede et mere lempeligt budgetforslag i foråret med udgifter for godt 1032 milliarder kroner.

Medlemslandene - som betaler hele gildet, da EU ikke selv har ret til at opkræve skatter - håber at barbere det beløb med knap fem milliarder kroner.

Det svenske EU-formandskab kalder budgettet for "afbalanceret" og understreger, at det stimulerer økonomisk genopretning, vækst og beskæftigelse. Mere konkret indebærer det flere penge til forskning, infrastruktur og uddannelse, lyder det.

Forslaget går nu videre til Europaparlamentet, som gransker det efter sommerferien og formentlig ønsker endnu flere penge på budgettet.

EU-budgettet for 2010 forventes endeligt vedtaget til december.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen