Berlingske Business
17:42

Et plaster på gebyrsåret og fuld blæs på sommerhussalget

sommer
Journalist Lousie Kastberg skriver om ugen, der gik med privatøkonomiske briller.

Ugen har stået i boligejernes tegn med faldende priser, stigende sommerhussalg, en konverteringsbølge og et plaster på gebyrsåret. Journalist Lousie Kastberg ser tilbage på ugen med privatøkonomiske briller.

Sommerhusmarkedet er i gang med at løsrive sig fra krisedyndet. I årets første ti måneder solgte ejendomsmæglerkæden EDC 18 procent flere fritidshuse end i samme periode året før. Men den stigende handelsaktivitet smitter ikke af på priserne, og det tager stadig i gennemsnit næsten 300 dage at få solgt et sommerhus.

Det viser et markedsoverblik fra ejendomsmæglerkæden EDC, der har en andel af markedet på cirka 22 procent.

»Sommerhusene lever et lidt andet liv end andre boligtyper. Da krisen ramte, var sommerhuspriserne i lang tid relativt uændrede. Men for nogle år siden fik vi nogle af de prisfald, der skulle til for at få gang i markedet igen,« siger Jan Nordmann, kommunikationschef i EDC.

At der nu er kommet ekstra skub i sommerhussalget, skyldes ifølge Jan Nordmann i høj grad de store friværdistigninger i byerne.

»Det giver flere råderum til at købe sommerhus. Især dem med ejerlejligheder i København har oplevet store prisstigninger,« siger han.

Sommerhuse

Ser man på, hvor i landet der er mest gang i sommerhussalget, er det Nordsjælland og Vestjylland, der stikker mest ud. Nordsjælland fordi det er i forholdsvis kort afstand til København.

»Vestjylland trækker selvfølgelig en del købere fra Aarhus, men det er traditionelt kendt som et område med relativt store og dyre huse, som bliver lejet meget ud og med ejere fra hele landet,« siger Jan Nordmann.

Man skal dog stadig være udstyret med en god portion tålmodighed, hvis man skal sælge sin sommer­residens. I gennemsnit tager det på landsplan 297 dage at få solgt.

»Da det tog længst tid, var vi oppe på omkring 360 dage. Det er to-tre år siden,« fortæller kommunika­tionschefen.

Den øgede handelsaktivitet synes heller ikke at have den store effekt på prisniveauet. Ser man på det seneste års udvikling i den gennemsnitlige udbudspris per kvadratmeter, ligger den nogenlunde stabilt omkring 16.000-16.500 kroner.

»Priserne er i hvert fald ikke stigende, da der er et stort udbud af sommerhuse og lange salgstider. Det er stadig et tungt marked,« siger Jan Nordmann.

boliglån

Danske boligejere har helt styr på betalingen

De danske boligejere er de rene dukse, når det kommer til at betale af på deres realkreditlån. Ved terminen i juni var restance­procenten på realkreditlån på bare 0,2 procent.

Det svarer til, at boligejerne over en bred kam mangler at betale 20 øre ud af 100 kroner på deres terminsydelse, viser netop offentliggjorte tal fra Realkreditforeningen og Realkreditrådet.

Opgjort i antal boligejere er det omkring 2.900 boligejere, der er bagud med betalingerne. Sammenlignet med anden gæld misligholdes realkreditlån sjældent, skriver Realkreditrådet i en pressemeddelelse.

Plaster på såret til gebyrramte boligejere

Bankerne i Totalkredit-samarbejdet har givet afkald på gebyr­indtægter for et trecifret million­-beløb for at kompensere for realkredit­gigantens prisstigninger tidligere på året, hvor de såkaldte bidragssatser blev sat op, skriver Finans.dk.

For at gyde olie på vandene over for de oprørte boligejere har hovedparten af bankerne sløjfet gebyret for at omlægge realkreditlån. Og det kan mærkes på indtjeningen.

Sydbank har eksempelvis oplevet et fald i basisindtjeningen på 158 millioner kroner i årets første ni måneder. En stor del af tilbagegangen skyldes muligheden for gratis lånekonvertering i år, forklarer Sydbanks administre­rende direktør, Karen Frøsig, til Finans.dk.

»Først på året i år havde vi det, som gik under navnet bidrags­sagen, hvor Nykredit og Total­kredit forhøjede bidragssatserne. I den forbindelse gav vi tilsagn til vores kunder om, at de gratis kunne konvertere i indeværende år, hvis de blev ramt. På den front har vi arbejdet gratis hele året,« siger hun.

Ejendomsvurdering Søren Pape kræver flere penge til boligejern

Ugens tal: Solgt i en fart

90 procent af de ejerlejligheder, der blev sat til salg i Høje-Taastrup i januar 2016, var blevet solgt efter seks måneder, viser en opgørelse fra Boliga. På landsplan var til sammenligning kun 60 procent af alle ejer­lejligheder på markedet blevet solgt efter et halvt år.

Prisdyk på både huse og lejligheder

Boligpriserne har taget et dyk. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort onsdag. Huse og ejerlejligheder faldt henholdsvis 1,6 procent og 0,4 procent i pris fra juli til august, og handelsaktiviteten på boligmarkedet er løjet af.

»Så knækkede boligpriskurven,« skrev boligøkonom Mikkel Høegh fra BRF Kredit i en kommentar og understregede, at det er et tydeligt tegn på, at træerne ikke vokser ind i himlen, og at der næppe er nogen boligboble.

Ifølge Curt Liliegreen, sekreta­riatschef i Boligøkonomisk Videnscenter, bør man dog ikke lægge for meget i tallene.

»Der er visse naturlige udsving i priserne. Det er som et bjerglandskab, hvor det på skift går lidt op og ned. Derfor må man ikke tolke for meget ud fra, hvordan det er gået en enkelt måned. Man kan til nød se på udviklingen over tre måneder, men helst over et år. Og ser vi på det seneste år, har der været en stigning på huse på 3,5 procent og en stigning på ejer­lejligheder på 7,2 procent,« konsta­terer Curt Liliegreen.

Løkke lover lavere skat til boligejere RB PLUS Forhøjet grunds

Ny bølge af konverteringer ruller over landet

Mandag udløb fristen for at opsige sit fastforrentede boliglån til kurs 100 per 1. januar 2017. Og det benyttede tusinder af boligejere med en rente på tre procent eller højere sig af, da det i øjeblikket er muligt at få et 30-årigt lån til bare to procent i rente.

En del valgte at vente til sidste øjeblik, hvilket gav travlhed før lukketid hos selskaberne.

Hvor stor, konverteringsbølgen bliver i denne omgang, er for tidligt at sætte præcise tal på. Men til og med fredag i sidste uge var der blevet opsagt lån for omkring 43 milliarder kroner.

I Realkredit Danmark regner man med, at det bliver en konverteringsbølge nogenlunde på niveau med den i forrige kvartal – altså i et leje på 45-50 milliarder kroner. Hos Nykredit er forventningen et sted mellem 50 og 55 milliarder kroner, mens BRF Kredit sætter barren lidt højere.

»Det vil ikke overraske mig, hvis konverteringerne i denne omgang samlet på hele markedet kommer i nærheden af 50-60 milliarder kroner,« sagde boligøkonom Mikkel Høegh tidligere på ugen til Berlingske Business.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen