Berlingske Business

Et kig ind i økonomernes verden

Vestager og Corydon
Finansminister Bjarne Corydon og indenrigs- og økonominister Margrethe Vestager efter forhandlingerne i Finansministeriet lørddag 9. juni 2012 Foto:

Taxiøkonomi er mere end bare en gennemgang af et gennemreguleret fag. Det er også et indblik i, hvordan økonomer tænker.

Velkommen til Michael Møller og Niels Chr. Nielsens økonomiske verden. En verden, hvor økonomi er aksen, som hele verden drejer som om. Og det er en ny og anderledes måde at betragte verden på, når der skal tages beslutninger om privatøkonomi og andre økonomiske forhold. Det er også en verden, hvor intet tages for gode varer, og traditioner udfordres, og det kommer der nye betragtninger ud af. Næsten altid originalt og ikke mindst underholdende.

Traditionelt får man mere løn for natarbejde. Det er for at få nogen til at gide at arbejde, mens andre sover. Det gælder også for taxichauffører, der skal lokkes til at tage nattevagter. Da taxichaufførerne typisk får halvdelen af omsætningen, er taksten højere om natten end om dagen. Men så enkelt er det ikke – ifølge forfatterne af taxiøkonomi. Det er ikke den rigtige forklaring på de højere nattakster.

Markedsmekanisme

»Det umiddelbare svar, nemlig at folk skal have en højere løn for at arbejde om natten end om dagen, er ikke direkte forkert, men det er ufuldstændigt. Aflønningsproblemerne løses af markedsmekanismen. Hvis chaufføren forlanger højere indtægt ved at køre om natten end om dagen, vil der opstå en ligevægt, hvor antallet af taxier på gaden er så lavt i forhold til efterspørgslen om natten, at indtjeningen pr. time er størst om natten. Antallet af taxier på gaden er jo ikke konstant over døgnet. Det afhænger både af efterspørgslen efter taxier (efterspørgslen i nattetimerne er under det halve af dagtimerne), og af chaufførernes krav til indtjening. Takststrukturen bestemmer ikke, hvad nat- og dagchauffører tjener i forhold til hinanden. Takststrukturen bestemmer først og fremmest, hvor vanskeligt det er at få en taxi om natten i forhold til om dagen.«

Flest chancheryttere i sikre biler

Det er ikke altid, at rationaliteten er lige klar. Når sikkerheden er i top, begynder mennesker at tage chancer. Det kan jo ikke gå galt, synes rationalet at være, og det kan der komme underfundige tanker og eksempler på.

»For en del år siden blev Volvo i USA udnævnt som den mest sikre bil at køre i. Der blev så foretaget en større stikprøveundersøgelse i lyskryds af, hvor mange promille af hver enkelt biltype, der kørte over for rødt. Det viste sig, at Volvo var den biltype, der procentvis havde flest syndere. Den oplagte forklaring på denne observation er selvfølgelig, at personer i sikre biler har mindre incitament til at passe på, end personer i mindre sikre biler. Det er det, som økonomerne kalder for incitatmentstankegang. Men man bør også være forsigtig med at vælge den mest oplagte – og mest kyniske – betragtning. Det kan også være, at mennesker, der ved, at de er dårlige bilister (distræte, nærsynede eller lignende), køber de mest sikre biler, og at Volvo-købere simpelthen er dårligere bilister. Muligvis er der tale om en kombination af begge effekter.«

Illusioner

I nogle tilfælde kan det betale sig at opbygge en illusion af, at der foregår noget andet, end der rent faktisk gør. Som en tryllekunstner, der narrer tilskuerne til at tro, der foregår en ting, og i virkeligheden foregår der noget andet.

»En engelsk chaufførskole for privatchauffører tilråder faktisk chaufføren til at køre lidt aggressivt med hurtig acceleration, selv om bilen ikke kommer hurtigere frem, specielt hvis arbejdsgiveren har travlt. Begrundelsen er, at det giver bilens ejer et indtryk af, at det går hurtigere, og at chaufføren gør sit yderste for at spare hvert sekund. Dvs. den tilsyneladende dårlige kørsel kan være valgt for at gøre kunden glad.«

Klogest at være selvforsikret

Rejseafbudsforsikringer, tillægsforsikringer på fladskærme er sjældent en god idé – ifølge forfatterne af ’’Taxiøkonomi’’ – det er ulogisk, og det er derfor mere rationelt at være selvforsikrende.

»Når så mange mennesker alligevel tegner forsikringer mod små uheld, skyldes det nok, at de ikke ser tabet i forhold til indkomsten over livet, men mere tænker i månedens indkomst. Men det er der ikke nogen grund til. Selvforsikring kræver blot, at man har rygrad nok til at lægge en beskeden finansiel reserve til side til uventede udgifter.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen