Berlingske Business
17:42

Et dårligt år for EU

I den internationale debat kom søndagens tilfangetagelse af Iraks eks-diktator Saddam Hussein til at overskygge EU-sammenbruddet.



Men

når status skal gøres for 2003, må tilhængerne af det europæiske samarbejde konstatere, at det blev

et rigtigt rædselsår. Først striden om Irakkrigen, hvor Tyskland og Frankrig helt gik sine egne veje.



Dernæst

de samme to landes fiflen med de økonomiske spilleregler (den såkaldte vækst- og stabilitetspagt) og endelig weekendens

dramatiske forløb, der har fået dommedagsprofeterne til at forudse uoverstigelige problemer for EU-landenes samarbejde.



Forløbet

har næppe bidraget til at højne vælgernes respekt og interesse for det europæiske samarbejde. Men vi står

altså ikke foran Europas undergang.



Når EU efter nytår skal have forhandlet sit budget på plads, vil

det give anledning til at få fjernet de skær, hvor EU-skibet løb på grund.



Den risiko, som den franske

præsident Chirac nævner for et Europa på to hastigheder, er ikke reel. Enighed og uenighed går jo på

kryds og tværs mellem medlemslandene, store som små, øst som vest og gamle som nye. Sådan ser Chirac sandsynligvis

også på det. Med sine udtalelser vil han blot lægge pres på forhandlingerne. Striden mellem Polen-Spanien

og Tyskland-Frankrig handler jo slet ikke om visionerne for Europa. Her er der stort set fodslag.



Men alene om Polens og Spaniens

stemmeandel i EU''s ministerråd. Den detalje får ikke lov at sende Europa i afgrunden.

Hjørnesten i debat

Men

forløbet vil blive en hjørnesten i de kommende års debat: modstanderne vil hævde, at EU er et hus i splid

med sig selv, mens tilhængerne kan svare, at påstanden om, at EU er ved at udvikle sig til et overnationalt uhyre, åbenlyst

ikke holder. Konflikterne gennem 2003 har alle været klassiske og demonstreret, at ethvert EU-medlemsland kæmper for egne

interesser.



Og hvornår kommer traktaten så på plads? Enten under forårets irske formandsskab samtidig

med EU''s budget (her har både Spanien og Polen brug for tyske donationer) eller måske først i 2005, når Luxembourg

har haft anledning til at rode med problemerne.



De er ferme til den slags i det lille hertugdømme med den internationale horisont.

Det var blandt andet dem, der håndterede Maastricht-traktaten. Folkeafstemningen kommer nu tidligst i 2005. Bemærk ordet

tidligst.

Skvulp i andedammen

Weekendens høje sø i EU-samarbejdet får det til at skvulpe i den danske andedam.

Udsigten til at EU-forhandlingerne om den ny traktat først er færdige i løbet af 2004 og måske endda 2005,

giver statsministeren frie hænder til at vælge valgdato. For nu kommer folketingsvalget automatisk før folkeafstemningen.

Og den indenrigspolitiske luft vil derfor være renset ud, når vælgerne skal tage stilling til den ny forfatningstraktat.



Fogh

kan altså vælge at udskrive valget i forbindelse med næste efterårs forhandlinger om finansloven (enten når

loven fremsættes, eller når forhandlingerne noget senere begynder at vise sig træge), han kan vente til foråret

2005 (regeringer har tit fordel af forårsvalg, hvor optimismen rammer mange, når bøgen springer ud), eller han

kan tage det allerede i dette forår, inden kronprinsens bryllup, fodbold-EM og EU-parlamentsvalg.



Anledningen til et lynvalg

kunne være sammenbrud omkring forhandlingerne med socialdemokraterne om den ny kommunalreform.



Men det vil betinge, at

meningsmålinger og udviklingen i ledigheden begge giver VK vinden i ryggen. Og sådan ser det ikke ud i øjeblikket.

Det internationale opsving (USA''s økonomi er i fremdrift) vil betyde, at arbejdsløsheden vil falde i Danmark. Men sandsynligvis

først efter sommerferien.



Og det gør nok, at Fogh vil vælge et valgtidspunkt mellem oktober 2004 og maj 2005.



Skribenten

er kandidat for Venstre til EU-parlamentet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen