Berlingske Business

Erhvervslivets forskning rammer 40 milliarder

pix-forskning
Erhvervslivet bruger flere penge på forskning. Foto:

Forskning i de danske virksomheder går fremad og runder ifølge en prognose 40 milliarder kroner i 2014. Flere virksomheder satser på forskningsprojekter i udlandet.

Danske virksomheder sender flere og flere penge mod forskning. Ifølge en ny prognose fra Uddannelsesministeriet vil erhvervslivets investeringer i forskning stige til mellem 37,7 og 38,8 milliarder kroner i 2012, mens tallet vil stige til mellem 38,7 og 40,3 milliarder kroner i 2013. Det skriver Dagbladet Børsen.

Dermed vil virksomhedernes forskningsinvesteringer lande mellem 2,16 og 2,24 procent af BNP i 2013 og komme pænt over de 2 procent, som er EU-landenes fælles mål for private forskningsinvesteringer.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) ser tallene som udtryk for et stemningsskifte.

»Det bidrager til det almindelige billede af et stemningsskifte i dansk økonomi i retningen af, at man nu i højere grad tror på fremtiden og derfor også investerer i forskning og udvikling,« siger Morten Østergaard.

For en måned siden blev uddannelsesministeren sammen med Folketingets partier enige om at samle forskningsaktiviteter for 1,5 milliarder kroner årligt i Danmarks Innovationsfond. Sammen med erhvervslivet skal fonden finde løsninger, der skal omsættes til konkret vækst i virksomhederne. Morten Østergaard mener, at det er afgørende, at det offentlige forskningsbudget på godt 20 milliarder kroner bliver brugt til forskning i virksomhederne. 

I Danfoss vender de voksende forskningsaktiviteter mod Asien, da virksomheden har flere og flere aktiviteter i blandt andet Kina og Indien.

»Tidligere var det en endnu større procentdel, der lå i Danmark. Men når vi laver løsninger specifikt til Kina og Indien, så er det svært at lave de rigtige løsninger og forstå, hvad de har brug for, hvis man kun udvikler i Danmark,« siger koncernchef i Danfoss, Kim Fausing.

En prognose fra Uddannelsesministeriet viser, at virksomhedernes forskningsfokus mod udlandet stiger. 7 procent vil lægge deres forskningsopgaver i udlandet i 2013-2015 mod 4 procent i 2012-2014.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen