Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Erhvervslivets energiregning kan barberes

20BUSchr-hansen-mandag.jpg
Chr. Hansens fabrik i Avedøre er verdens største anlæg til produktion af mælkesyre­bakterier. I samarbejde med DONG Energy har Chr. Hansen og fabriksdirektør Michael Juhler reduceret fabrikkens energiforbrug med 15 procent. Foto: Liselotte Sabroe

Der er sparepotentiale for milliarder i erhvervslivets energiforbrug, vurderer Ingeniørforeningen og bakkes op af flere interesseorganisationer. På Chr. Hansens fabrik i Avedøre har man allerede skåret energiforbruget med 15 procent.

Lys, isolering og bedre styring af produktionen. Det er nogle af de tiltag, som Chr. Hansen i samarbejde med DONG har kigget på for at reducere ingrediensproducentens energiforbrug. Så på Chr. Hansen-fabrikken i Avedøre er der nu LED-lys i fabrikkens frost-rum, mens rørene, der transporterer iskold kvælstof og brændvarm damp, nu er bedre isoleret – og så kommer alle de mere tekniske sparetiltag oveni.

Alt i alt kan fabrikschef for Chr. Hansens Avedøre-anlæg, Michael Juhler, konstatere, at energiforbruget på to år er nedbragt med 15 procent.

»Det er en hel del, og det har da også haft en væsentlig økonomisk effekt. Det gode er, at der er mere at komme efter med en lang projektliste, som vi på en struktureret måde arbejder os igennem. For os er det bare et spørgsmål om, hvor hurtigt vi kan realisere projekterne,« siger Michael Juhler.

05BUSenergirenovering.jpg

Gamle fabriksanlæg

Fabriksdirektøren var godt klar over, at der nok var noget at komme efter på energibesparelsessiden.

Produktionsfaciliteterne er løbende blevet udvidet siden midten af 90erne, og nogle af fabrikkens anlæg havde dermed nogle år på bagen. Men at man i samarbejde med DONG kunne finde over 40 områder at spare på, kom dog lidt bag på Michael Juhler, der også fortæller, at man har gennemført projekterne uden at ramme fabrikkens produktionskapacitet.

»Vi har kunnet lave det hele, mens vi har kørt produktionen. Det er dyrt at lukke produktionen ned, så vi er meget fokuseret på at lave det her, mens produktionen stadig kører,« siger han.

19BUSEnergibesparel-1.jpg

Skærpet fokus

Mange virksomheder i Danmark kunne formentlig have økonomisk glæde af at gøre det samme, som Chr. Hansen har gjort i Avedøre. En undersøgelse, som Ingeniørforeningen (IDA) har lavet blandt sine medlemmer, viser i hvert fald, at potentialet for energi­besparelser på flere områder er meget stort. Ingeniørernes fagforening har spurgt 420 af sine medlemmer, der er beskæftigede med energirenovering, og de vurderer besparelses­potentialet for erhvervslivet som helhed til at være op mod 16 procent.

»Vi vurderer, at besparelsespotentialet er ni milliarder kroner. Og det er altså en besparelse, som kommer igen år efter år,« siger Leif Amby, IDAs specialist i energibesparelser i industrien og erhvervslivet.

Spørgsmålet er så, hvor i erhvervslivet disse besparelser kan findes. Leif Amby forklarer, at der særligt inden finanskrisen ikke var særligt stor fokus på energibesparelser, men som pengene blev små i årene efter 2008, blev fokus skærpet.

Solcelleanlæg i Tyskland.

Tidsspørgsmål

»En ting er kroner og ører, noget andet er den tidsmæssige indsats. I et stort antal virksomheder er det ofte indehaveren selv, der skal ud og gøre de her ting. Man har simpelthen ikke råd til at bruge tiden til at sætte sig ind i løsningerne. Oftest tager det jo lige så lang tid for en virksomhed med fem personer som med 500 personer,« siger Leif Amby.

Hos erhvervsorganisationen DI kan man godt genkende personale-udfordringen, som Leif Amby beskriver.

Konsulent i DI Energi Anne Lund Andersen forklarer:

»I nogle virksomheder har man måske en mand, som står for alt omkring miljø og energi. Og det kommer så ned på listen i forhold til det daglige arbejde, som skal få produktionen til at køre,« siger Anne Lund Andersen og understreger, at energiudgifterne allerede er i fokus på landets virksomheder.

»Der er stadigvæk et potentiale, men generelt er det vores vurdering, at virksomhederne har stort fokus på energiforbrug, fordi det er et vigtigt konkurrenceparameter,« siger hun.

Det er som nævnt DONG Energy, der har foranstaltet energibesparelserne for Chr. Hansen i Avedøre. Her fortæller markeds­direktør Lars Sprogøe Bentzen, at energi­selskabet i 2013 og 2014 har foretaget energi­renovering for over 100 store erhvervskunder, men potentialet er langtfra udtømt:

»Det er helt klart vores opfattelse, at der er et stort potentiale. Uden at kigge på den enkelte virksomhed, så regner vi med, at vi kan spare 10-15 procent af energiforbruget. Der har dog også været virksomheder, hvor vi er helt oppe på en besparelse på 25-30 procent,« siger han.

MAC

Ny teknologi hjælper udviklingen

En af de største drivere for tiden er den teknologiske udvikling. En simpel ting som belysning er om noget blevet revolutioneret de senere år med introduktionen af billig og effektiv LED-belysning.

»Der sker rigtig meget teknologimæssigt for tiden. Hvis du har gang i et byggeprojekt, der tager tre-fire år, så kan du starte med at lave energibesparelser, når du er færdig. Så hurtigt går det,« siger Lars Bentzen.

Mange af virksomhederne, der i sidste ende skal udføre energirenoveringerne, vil være organiseret i Dansk Byggeri. Her anerkender man potentialet for nye energi­renoveringer, men man ser samtidig gerne, at det udnyttes endnu bedre.

»Jeg er enig i, at der er et potentiale. Men jeg tror, at man skal erkende, at det er praktisk mere besværligt at renovere bygningsmasse end effektivisere selve produktionen. Der skal nogle andre hjælpemidler til, før man rigtigt får gang i det, og man skal ikke være blind for, at en slags boligjobordning målrettet erhvervslivet vil være meget værd for energiforbedringen,« siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.

energi

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen