Berlingske Business

Erhvervslivet: Sass Larsen kan blive en stærk erhvervsminister

Sass
Erhvervsfolk ser gerne S-gruppeformand Henrik Sass som erhvervsminister. Foto: Søren Bidstrup Foto:

Den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, vil være et stærkt valg som ny erhvervsminister ved en regeringsrokade. Sådan lyder meldingen fra mange topchefer i dansk erhvervsliv.

Hvis Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, fuldender sit politiske comeback med en ministerpost til efteråret, vil Erhvervs- og Vækstministeriet være et rigtigt godt valg. Det er holdningen hos en lang række danske erhvervsfolk, der ser store perspektiver i Sass som en mulig ny erhvervsminister til efteråret.

Som tidligere beskrevet i Berlingske venter mange regeringskilder, at erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) vælger at skifte ministerium i forbindelse med en ministerrokade senere på året. Hvis det sker, er Henrik Sass Larsen favorit til at overtage posten, og den nuværende gruppeformand kan blive en stærk minister, mener mange topchefer.

»Henrik Sass Larsen er en fighter og vil formentlig kunne sætte sig godt igennem internt i regeringen. Annette Vilhelmsen har egentlig gjort det o.k., men hun har haft en vanskelig opgave som erhvervsminister. Hun har som bekendt også en formandsopgave for partiet, der har grundlæggende problemer med overhovedet at være i regeringen,« siger en dansk topchef, der ønsker at være anonym.

Behov for stærk minister

Flere kilder tæt på regeringen understreger dog, at ingen endnu ved, om Annette Vilhelmsen vælger at forlade erhvervsministerposten. Hun er ifølge Berlingske Business’ oplysninger godt tilfreds med at være erhvervsminister, men erkender samtidig, at SF har brug for at markere sig mere på klassiske velfærdsområder. Derfor venter mange, at hun vælger et ministerskifte og dermed baner vejen for Sass Larsen.

Administrerende direktør i Bella Center, Arne Bang Mikkelsen, har ingen kommentarer til Annette Vilhelmsens arbejde, men vil til gengæld gerne udtale sig om perspektiverne for Henrik Sass Larsen som ny mulig erhvervs- og vækstminister:

»Erhvervsministeriet har brug for en stærk minister, og det kan blive et rigtigt godt valg. Erhvervs- og Vækstministeriet har brug for en person med gennemslagskraft, der har visioner. Jeg tror, at Henrik Sass Larsen har, hvad der skal til,« siger Arne Bang Mikkelsen.

Mange danske topledere forventer, at Henrik Sass Larsen vil kunne bidrage til at sætte tiltag fra Erhvervs- og Vækstministeriet højere på dagsordenen, hvis ministerskiftet bliver en realitet.

Det kommende år skal erhvervs- og vækstministeren blandt andet forsøge at løsne kreditklemmen for danske virksomheder, skabe mere konkurrence i dele af erhvervslivet og skabe rammer for indfasning af nye kapitalkrav til bankerne.

Tiltro til handling

Dertil kommer en lang række branchespecifikke tiltag, ligesom erhvervs- og vækstministeren vil få en væsentlig rolle i debatten, når Produktivitetskommissionen afleverer sine anbefalinger i slutningen af året.

»Henrik Sass Larsen virker som en handlingens mand. Jeg tror, at Henrik Sass Larsen vil kunne få mange af de ting, som han tror på, igennem,« siger Henrik Mikkelsen, adm. direktør i makrelkonservesproducenten Sæby Fiske-Industri, der har eksport til det meste af Europa.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen