Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Erhvervslivet roser regeringsgrundlag - men der er knaster

lars løkke
Foto:

Venstres nye regeringsgrundlag får udbredt ros fra dansk erhvervsliv. Der er dog enkelte knaster.

Det var et hold smilende nye ministre, der søndag formiddag blev præsenteret på Amalienborg Slotsplads.

Få timer efter kunne også mundvigene i dansk erhvervsliv matche politikernes, da Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde sit nye regeringsgrundlag.

De 36 sider indeholder nemlig en række tiltag, som erhvervsorganisationerne har efterlyst. Blandt andet forenkling af regler, sænkning af skatter, genindførsel af håndværkerfradrag og lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft.

DF vil have overvågning og politi for milliarder

»Hele grundlaget sender et meget tydeligt signal om, at velstand er en forudsætning for velfærd. Der er en lang række positive forslag og formuleringer, og nu gælder det om at arbejde med at få dem gennemført,« siger administrerende direktør i DI, Karsten Dybvad.

Han roser regeringen for et ifølge DI solidt grundlag for ny vækst og flere job i Danmark og opfordrer resten af Folketingets partier til at bidrage til udviklingen. Samtidig ser han frem til at deltage i regeringens bebudede trepartsforhandlinger på området.

»Der er slået nogle temaer an, og hvordan det yderligere bliver helt konkret, skal regeringen også lige have lov til at finde ud af. Men vi vil selvfølgelig gå ind i forhandlingerne som en konstruktiv medspiller. Det er en god retning, så vi skal være med til at følge den til dørs,« siger han.

Nedsættelse af topskatten

Også Dansk Erhverv er positiv over for det nye regeringsgrundlag og fremhæver især nedsættelsen af topskatten med fem procent som et instrument til at sikre et opsving.

»Nedsættelse af topskatten er et fremsynet forslag, hvis positive effekter rækker langt ud over gruppen, der umiddelbart får en lettelse i skatten. En nedsættelse af topskatten vil øge arbejdsudbuddet for den del af arbejdskraften, som virksomhederne hungrer efter,« siger direktør Jens Klarskov.

løkke

Tænketanken CEPOS er ligeledes umiddelbart positiv over for både skattestop og en mulig skattereform, men mener, at ambitionerne kunne være højere.

»Topskatten skal sænkes, og det er godt, da topskatten er blandt de skatter, der hæmmer væksten mest. Når det er sagt, bør ambitionerne for den kommende skattereform være større end en reduktion i marginalskatten på fem procentpoint. Den tidligere VK-regering sænkede marginalskatten med syv procentpoint, så forhåbentlig skrues ambitionsniveauet op,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Han efterlyser samtidig en konkret målsætning for, hvor meget arbejdsudbuddet skal øges. Til eksempel havde Thorning-regeringen et specifikt mål om at få 55.000 personer i beskæftigelse gennem reformer, ogMads Lundby Hansenforklarer, at ændring af sociale ydelser som dagpenge, kontanthjælp og efterlønkan være med til at komme fremtidens flaskehalse på arbejdsmarkedet til livs.

En lille genistreg

Det mener også den nye beskæftigelsesminister, tidligere direktør for DA, Jørn Neergaard Larsen, der før er kommet med markante udtalelser på området. Hans uventede entré i regeringen hilses velkommen af en række organisationer, blandt andre LO, FTF, DA og Dansk Byggeri.

»Det er en lille genistreg at placere Jørn Neergaard Larsen på posten som beskæftigelsesminister. Få kender området og medicinen bedre end han, og vi er ganske trygge ved den linje, der nu vil blive lagt på arbejdsmarkedsområdet,« siger administrerende direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri, der ikke overraskende også roser genindførslen af håndværkerfradraget.

Byggeriet: Forlæng håndværkerfradraget

Hos FOA undrer formand Dennis Kristensen sig dog over udnævnelsen og mener, at der ville have lydt en ramaskrig, hvis en socialdemokratisk regering havde håndplukket en LO-formand til samme post.

De toner lyder også hos Enhedslisten, der ligeledes ærgrer sig over det nye, sammenkoblede ministerium for fødevarer og miljø.

Frygten er, at miljøet vil blive nedprioriteret til fordel for erhvervsmæssig vækst, men hos Landbrug & Fødevarer tror man på balance mellem de to områder og hilser sammenlægningen velkommen.

»Der har kunnet være en træghed mellem systemerne, og det forsøger man så at løse med en slags superministerium,« siger Landbrug & Fødevarers direktør og tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Karen Hækkerup.

LLR

Hun udtaler, at den borgerlige plan sammen med øget fokus på målrettet regulering og miljøteknik kan sætte fødevareerhvervet tilbage på vækstsporet. Derfor opfordrer hun et bredt flertal i Folketinget til at støtte planen, når den skal forhandles, omend hun også efterlyser en ny handelsminister.

»For vores eksport betyder det meget, at der kommer en med stjerner på skulderen. Især på fjerne markeder. Med hverken en handels- eller udviklingsminister er jeg bange for, at udenrigsministeren får for travlt, for de danske fødevarer har brug for en, der går i brechen for dem,« siger hun.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen