Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Erhvervslivet omfavner Folkemødet

16BUSFolkem-194246.jpg
Flere end 100.000 danskere forventes i år at finde vej til Folkemødet på Bornholm. Mange unge deltog aktivt i mødet i 2015. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

Topchefer og bestyrelser fra store danske virksomheder tager i stigende grad til Folkemødet på Bornholm. For Folkemødet selv er det dog vigtigt, at virksomhederne ikke dominerer det hele, lyder det fra festivalleder.

Det årlige folkemøde på Bornholm er ikke længere blot en lukket fest for politikere, journalister og lobbyister. Topfolk fra dansk erhvervsliv tager i stigende grad til Allinge på Bornholm, hvor Folkemødet skydes i gang torsdag.

»Jeg synes, man kan mærke, at erhvervs­livet er mere til stede nu, og det er en god ting. Erhvervslivet er ikke et lille appendiks i det danske samfund; det er virksomhederne, der skaber fundamentet for velstanden og fordelingen af penge, og derfor er det vigtigt at være til stede ved Folkemødet,« siger Marion Hannerup, kommunikationsdirektør i Dansk Industri (DI).

Hun påpeger, at det store fokus fra danske virksomheder står i kontrast til de første år på Folkemødet:

»Jeg synes, erhvervslivet glimrede lidt ved sit fravær de første år, men i dag har vi et par hundrede virksomheder, der deltager i debatter på mødet, og hos DI sigter vi selv efter at have mindst én virksomhed med i alle debatter,« siger Marion Hannerup.

Folkemødet blev lanceret i 2011 efter idé af daværende indenrigsminister Bertel Haarder (V) i samarbejde med Bornholms borgmester Winni Grosbøll (S). Folkemødet er gradvist blevet til en succes, og i år forventes flere end 100.000 deltagere trods en elending vejrudsigt.

Billede

Nye segmenter blandt deltagerne

Jette Lykke, festivalleder på Folkemødet, oplever også i stigende grad erhvervslivets interesse:

»Vi hører, at flere og flere bestyrelser kommer herover. Vi har ingen videnskabelige opgørelser eller tal, men det er den fornemmelse, som jeg har fået på baggrund af tilbage­meldingerne,« siger Jette Lykke og tilføjer:

»Vi er glade for at kunne blive relevante for langt flere, og det tyder på, at vi kan tiltrække nye segmenter. Det understøtter den udvikling, som vi har været igennem på Folkemødet, at erhvervslivet i stigende grad også er til stede. Man kan få gode fortællinger og aha-oplevelser, og vi oplever også, at mange erhvervsfolk kommer som deltagere og ikke blot som paneldeltagere,« siger Jette Lykke.

Billede

For Folkemødet er det dog vigtigt at fastholde en balance, hvor virksomhederne ikke kommer til at sætte sig på arrangementet. Folkemødet er inspireret af den svenske Almedalsveckan, hvor private virksomheder fylder noget mere:

Samfundsmæssig relevans

»Vi adskiller os grundlæggende fra det svenske folkemøde, Almedalsveckan, som i høj grad er domineret af erhvervslivet. I Sverige er der mange flere private arrangementer, mens det her på Bornholm er et kommunalt initiativ. Det betyder, at vi godkender alle arrangementer og blandt andet har regler om, at virksomheder ikke må reklamere for deres egne produkter. Arrangementerne skal leve op til vores formål om at have en bred samfundsmæssig relevans,« siger Jette Lykke.

17MAGCoverh-kkerup-111727.jpg

På årets Folkemødet kan deltagerne støde ind i en perlerække af topchefer fra danske industrivirksomheder og fra den finansielle sektor. Og netop mødet med borgerne er vigtigt, fortæller Mads Rørvig, chef for public affairs i bankernes interesseorganisation, Finansrådet.

»Folkemødet er vigtigt for os. Det at drive bankforretning er andet end det, folk møder i deres daglige kontakt med banken. Vi har for eksempel fokus på cybersikkerhed, og det vil vi gerne have en dialog og debat om. Samtidig har vi også en debat med Ældre Sagen om kontanter. Det er en god mulighed for os for ikke kun at have en dialog med vores normale samarbejdspartnere, men hvor vi kan have en dialog med hele Danmark. Vi er en del af samfundets kritiske infrastruktur, og det vil vi gerne fremhæve,« siger Mads Rørvig.

N

Dialog over en sodavand

Årets to største sager for den finansielle sektor, realkreditselskabernes markant forhøjede priser, de såkaldte bidragssatser, og Panama Papers om skattely, er ikke blevet til deciderede paneldebatter. Men det skyldes ikke, at Finansrådet er bange for debatten, forsikrer Mads Rørvig:

»Hvis folk vil tale om bidragssatser eller Panama Papers, er vi der jo også i vores telt. Det skal gerne være sådan, at vi kan få en dialog med alle over en sodavand om finanssektoren i Danmark,« siger Mads Rørvig.

Det er en kendt sag, at Landbrug & Fødevarer er en af de interesseorganisationer, der satser allermest på Folkemødet. Med et kæmpemæssigt telt, utallige arrangementer og generøs udskænkning af tørt og vådt er brancheorganisationen blevet et yndet tilflugtssted for deltagerne på Bornholm.

06BUSPIX-ANDERS-ZTORM-14225.jpg

Og det er da også hensigten, siger Landbrug & Fødevarers administrerende direktør, Karen Hækkerup.

»Det er vores store satsning at få mødt andre organisationer, samarbejdspartnere, politikere og selvfølgelig almindelige danskere, og her er Folkemødet helt oplagt,« siger Karen Hækkerup.

Af samme grund anbefaler organisationen også sine egne medlemmer at komme af sted mod klippeøen i juni.

»Det her med at kunne gå fra telt til telt og diskutere udfordringer og løsninger med andre er unikt, og det er der et rationale for alle i at være til stede ved,« siger hun.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen