Berlingske Business

Erhvervslivet har sukket efter reform af erhvervsstøtte

Kent Damsgaard
Foto:

En plan for en forenkling af erhvervsstøtte for milliarder i Danmark bringer glæde hos Dansk Industri.

København. Det danske erhvervsliv byder regeringens forslag til en forenkling af systemet for erhvervsstøtte velkomment. Det nuværende system har været en rodet omgang.

En rapport fra 2016 viste, at der blev brugt 4,7 milliarder på erhvervsfremme. Men 20 procent gik til administration, og støtten blev ydet af over 250 forskellige aktører, hvoraf mange reelt lavede det samme.

- Vi har længe efterspurgt, at der blev ryddet op i dette her. Virksomhederne har ikke kunnet finde rundt i det, og yderne af støtten har heller ikke. Så vi har i flere år presset på for, at der blev kigget på det.

- Det har været hulter til bulter, hvem der har gjort hvad. Så derfor har vi ikke fået nok for pengene, siger direktør i Dansk Industri Kent Damsgaard.

Hos Dansk Erhverv skriver underdirektør Niels Milling i en kommentar:

- Der er i dag ikke færre end cirka 250 aktører på området, og omkring 2000 personer er ansat inden for erhvervsfremme. Det er på høje tid, at der bliver ryddet op.

Oplægget til reformen af erhvervsstøtte vil betyde, at regionerne bliver trukket helt ud af ligningen.

I stedet vil erhvervsstøtten blive ydet af kommunerne, der er tæt på virksomhederne, og så omkring ti erhvervshuse, der skal stå for en specialiseret støtte.

- Det er helt afgørende for vores medlemmer, at den tætte kontakt til kommunen kan fortsætte. Det er kommunen, der er myndighed i eksempelvis byggesager.

- De tværkommunale huse kan så tage den mere specifikke støtte, siger Kent Damsgaard.

Dansk Erhvervs Niels Milling glæder sig også over fremtidsudsigterne.

- Det er en forenkling af området, som vil være til fordel for virksomhederne, idet erhvervsfremme i højere grad, end det er tilfældet i dag, vil tage udgangspunkt i virksomhedernes behov, skriver han.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen