Berlingske Business

Erhvervsliv kan ikke smøres tyndt ud over hele landet

Broderparten af danske virksomheder vil fortsat være koncentreret i storbyerne. For veluddannede ægtepar skal begge kunne

få et udfordrende job.





Det siger DI''s regionalpolitiske chef Gitte Bengtsson efter, at rapporten, indkomster, flytninger

og uddannelse, fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF viser, at virksomhederne flytter hen, hvor deres typiske arbejdskraft

gerne vil bo og leve. Og det får typisk servicevirksomheder til at flytte til byerne, mens industrivirksomhederne flytter ud

i provinsen.


- Det bliver især aktuelt, fordi vi sidder med den jysk-fynske erhvervsredegørelse. For når man

snakker lokal og regional erhvervspolitik, så er man også nødt til at snakke om den lokale ulighed. Man kan ikke

bare smøre erhvervslivet ud over hele landet. Man må erkende, at arbejdskraften kun vil flytte ud, hvis der også

er et alternativ til ægtefællen. Derfor bor den veluddannede arbejdskraft i byerne, siger hun.


Gitte Bengtsson fremhæver,

at ikke kun servicevirksomhederne, men også industrivirksomhederne, har brug for at være tæt på forskning

og udvikling.



Rykker efter folk

I 1999 byggede Vestas, der har hovedkvarter i Ringkøbing, f.eks. en vingefabrik i

Nakskov. For her var den rette arbejdskraft og den rigtige logistik. Teknisk direktør Mogens Filtenborg fortæller, at

Nakskov Kommune og borgmesterens hurtige reaktionsevne også har en del af æren for, at Vestas flyttede dertil.


-

Vi vidste, at medarbejderne i Naksov nærmest stod i kø for at få arbejde. Men vi er også i en størrelse,

hvor vi er i stand til at flytte produktionen. Vi kunne ikke så let skaffe folk til vingeproduktion i Vestjylland. Men er man

en mindre virksomhed, der mangler 15-20 mand, så er den her metode nok ikke brugbar. Men når man mangler 500 mand, så åbner,

der sig pludselig andre muligheder, siger han.


B&O har også rykket udviklingsdelen til Lyngby, mens hovedsædet

holder til i Struer. Udviklingen sker, der hvor den veluddannede arbejdskraft bor - mens produktionen forbliver på landet.


NEG

Micon har opkøbt virksomheder i f.eks. Rudkøbing, Svendborg og Skagen. For her var industriarbejderne.









Opdelt

industri

Forsker, ph. d. Anne Kaag Andersen har lavet afsnittet i "Indkomster, flytninger og uddannelse", der handler om

flytningerne. Og hun mener, at der er en klar tendens til, at folk ikke bare flytter hen, hvor der er jobs.


- Det lader ikke

til, at folk flytter efter, hvor der er gode arbejdsmarkedsforhold. Men man kan sige, at industrien bliver mere opdelt. Udviklingsafdelinger

med den højtuddannede arbejdskraft er i byerne, mens produktionen flytter på landet, siger hun.


Forskningsleder

i AKF Henrik Christoffersen beskæftiger sig med uddannelseskløften mellem byerne og landområderne. Og kløften

bliver dybere.


- Det har nogle produktionsmæssige konsekvenser. Den højtuddannede arbejdskraft udvikler produktioner,

der er vidensintensive. De skaber nyt. De konkurrerer ikke bare på lønnen. Men i udkantsområderne, hvor arbejdskraften

er lavere uddannet er produktionerne mere orienteret mod produkter, der klarer sig, fordi produktiviteten i arbejdet sættes

op, siger Henrik Christoffersen, der er ved at lægge sidste hånd på en rapport, der viser, at industrien bliver

nødt til at skille produktion og udvikling af. For at skaffe den rigtige arbejdskraft.



Landlig kreativitet

Dansk

Handel & Service genkender også billedet med, at servicevirksomhederne klumper sig i byerne. IT-virksomheder. Konsulenter. Reklamebureauer.


Men

den tendens modbeviser Jonathan A/S Virksomhedsudvikling. Virksomheden udvikler ejerledede virksomheder, der netop oftest holder til

i provinsen. Og de bor selv i Skanderborg.


- De medarbejdere vil skal have fat på er parat til at køre langt for

at arbejde med ejerledere. Vi har f.eks. en medarbejder fra Esbjerg. Man skal brænde for det, vi står for. Men vi er også

nogle utradionelle konsulenter. Derfor giver det os også et særpræg, at vi ligger på landet. Vi viser kunderne,

at vi er anderledes, siger direktør Erik Jacobsen, der mener, at man bliver langt mere kreativ og inspireret på landet

- end hvis man sidder i et betobbyggeri i byen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen