Berlingske Business

Erfarne ledere trækkes af stalden

Det er omkring ti år siden, James Baker 3rd forlod Washington. Som udenrigminister for den ældre Bush spillede han en

central rolle i den første Golfkrig, udover at han var tidligere finansminister og mellem-østenforhandler. Ikke at han

holdt op med at foretage sig noget. Han er partner i advokatfirmaet Baker Botts i Houston, Texas, og brugte sin juridiske ekspertise

til at sikre sejren for unge Bush i Florida for tre år siden, men han var ikke længere på samme måde i offentlighedens søgelys.

Indtil for en månedstid siden.



Da situationen i Irak så mest håbløs ud, og Saddam Hussein endnu ikke

var dukket op på jordens overflade, tilkaldte præsident George W. Bush sin fars tidligere minister. Kunne han hjælpe

ham med den delikate diplomatiske og økonomisk presserende opgave, at få skik på Iraks uoverskuelige gæld,

som skønnes at være på et par mia. dollars? Bakers viden om regionen, både som politikker og som advokat

med filial i Riyadh gjorde ham selvskreven til opgaven. At han er 73 år og for længst har passeret pensionsalderen betød

mindre.



James Baker er ikke den eneste, der er blevet kaldt ind på scenen igen. Harry Stonecipher, 67 år, trak sig

sidste år som administrerende direktør for Boeing, men nåede kun at nyde sit otium i et år, inden han blev

bedt om at sætte sig i stolen igen, efter Phil Condit trak sig. Eller Gerald Grinstein 71 år, der nu sidder i spidsen

for Delta Airlines. Disse veteraner følger efter Larry Bossidy, som i 2001 blev tilkaldt for at redde AlliedSignal, nu Honeywell,

Paul Allaire på Xerox, Henry Schacht, der to gange har stået i spidsen for Lucent, og senest Jim Cantalupo hos McDonald''s.

De

er købmænd

Øverst på Stoneciphers liste var at genoprette forholdet til Boeings største kunde, den

amerikanske regering. Gerald Grinsteins opgave var at overbevise Deltas piloter om, at de måtte gå ned i løn, for

at luftfartsselskabet, som er USAs tredjestørste, kunne forblive konkurrencedygtig.



Fælles for dem er, at de er

i ordets bedste forstand købmænd, for hvem et håndslag er godt nok.



I hvert af tilfældene var virksomhederne

i dyb krise og de gamle garvede ledere blev hidkaldt, ikke kun for at rette op på regnskaberne, men også gyde olie på

vandene i forhold til medarbejderne, kunderne og investorerne.



Warren Bennis, 78 år og en af ledelsesteoriens grand old

men, sagde for nylig til Financial Times, at evnen til at skabe tillid kommer med alderen og erfaringen:



- De kender interessenterne

og ved, hvordan man bygger koalitioner.







Berlingske Tidende

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen