Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Er du blandt de heldige? En kvart million danskere får mere i løn

Metrobyggeri cityringen
Industriens ansatte kan se frem til en lønstigning i år. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen,

Her har du dagens morgenoverblik. Værsgo.

240.000 ansatte har udsigt til største lønstigning siden krisen

De danskere, som er omfattet af industriens overenskomst, kan se frem til de største lønstigninger siden finanskrisen indtraf i 2009. Det skriver Finans. I gennemsnit får de ansatte 1,8 pct. mere i lønposen.

Det står fast, efter arbejdsgiverne i Dansk Industri, DI, har fået meldinger tilbage fra de lokale lønforhandlinger på virksomhederne, som i øjeblikket er i gang.

På trods af stigningen er det dog ikke alle lønmodtagerne, der er tilfredse. Formand for Dansk Metal i Horsens, Bjarne Sørensen, ville gerne have haft mere.

»Jeg havde en fornemmelse af, at arbejdsgiverne nok ikke ville åbne for pengeposen, selv om vi var tilbageholdende ved de tidligere forhandlinger. Den goodwill er ikke blevet indfriet,« siger han til Finans.

Hackere banker hårdt på virksomhedernes porte

Det er nu en uge siden, at Mærsk blev ramt af et omfattende hackerangreb. Angrebet var usædvanligt ved sine voldsomme konsekvenser. Men cyberangreb på danske virksomheder er generelt blevet en del af hverdagen.

Siden begyndelsen af 2017 har 55 pct. af toplederne, der har svaret i Berlingske Business’ Toplederpanel, været udsat for et angreb på deres IT-systemer.

»Vi modtager titusindvis af mails med malware, ransomware og phishing hver dag,« siger eksempelvis direktøren i Burmeister & Wain.

Læs mere om angrebene i Berlingske Business.

Business anbefaler

Den tyske discountbølge indtager USA

I dag er det den fjerde juli - 4th of July - amerikanernes uafhængighedsdag. Det er en årets mest travle dage i de amerikanske supermarkeder, og den anledning benytter de tyske discountkæder Aldi og Lidl til for alvor at sparke gang i deres USA-indtog.

Flere Aldi'er holder i dag åbent for første gang. Over de næste fem år har Aldi planer om at bruge 22 milliarder kroner på at nå op på 2500 butikker i USA. Lidl har lignende ekspansionsplaner.

Tyskernes indtog presser for alvor Walmart, som i generationer har domineret det amerikanske detailmarked, skriver Financial Times.

»Vi mangler åbenhed om statens håndlangere«

Det præcise tal er ukendt. Men det ligger fast, at det offentlige årligt bruger mere end ti milliarder kroner på konsulentfirmaer. Berlingske Business sætter for tiden fokus på konsulentfirmaet McKinsey, der i mange år har spillet en nøglerolle i utallige højspændte politiske sager herhjemme.

Men hvem kontrollerer egentlig statens diskrete og magtfulde håndlangere, spørger Berlingske Business' Simon Bendtsen i denne klumme.

Danmark er over halvvejs igennem det sorte guld i Nordsøen

Der er stadig meget olie tilbage i den danske Nordsø, viser den nye Nordsøstrategi, der ser på, hvordan Danmark opnår optimal udnyttelse af sine ressourcer.

Danmark har omtrent hentet lidt mere end halvdelen af den olie og gas op, som befinder sig i undergrunden. Dermed er der er et »væsentligt potentiale på cirka tre milliarder tønder olie« tilbage, lyder det.

Det er dog kun lidt over halvdelen af de tre milliarder tønder kan indvindes med den nuværende teknologi. Ifølge strategien skal der derfor udvikles nye teknologier, hvis man skal hente de resterende milliarder tønder, skriver Ritzau Finans.

Det sker i dag

  • Kl. 9.30: Sveriges centralbank kommer med en rentemeddelelse. Som flere andre europæiske lande kan Sverige i dag tage de første skridt mod at hæve renten.
  • I USA er markederne lukkede, da det 4th of July - amerikanernes uafhængighedsdag.
  • Europa-Parlamentet diskuterer i dag et lovforslag, der vil pålægge multinationale selskaber at offentliggøre, hvor de betaler skat, og hvor meget de betaler.

Det sker markederne

De asiatiske aktiemarkeder ligger med en blandet udvikling tirsdag morgen

  • Nikkei 225: +0,4 pct.

  • Hongkongs Hang Seng: -0,5 pct.

  • China Shanghai Composite: -0,5 pct.

  • Sydkoreas Kospi: -0,3 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen