Berlingske Business
17:16

Enklere fradrag til selvangivelsen

Hurtigere fradrag for præmien på forsikringerne og andre udgifter, som løber i højst tolv måneder.





Sådan lyder den gode besked fra ToldSkat til landets mange tusinde virksomheder, som inden længe skal i gang med

at udfylde deres selvangivelser.



Efter en dom i Landsskatteretten har ToldSkat nemlig været nødt til at udsende

et cirkulære, så virksomhederne ikke længere behøver at periodisere udgifter som løber i højst

et år.



Med andre ord, hvis virksomheden betaler for eksempelvis en etårige leasingkontrakt den 1. december, så

kan den pågældende virksomheder få fradrag for hele udgiften det selv samme år. Der er tale om en lempelse efter

en stramning af praksis i år 2000.



Dengang meddelte ToldSkat, at udgifter, som vedrører en periode på højst tolv

måneder, skal periodiseres. Men den praksis blev underkendt af en dom i Landskatteretten. Den sag handlede om et transportselskab,

som havde forudbetalt vejbenyttelsesafgift og forsikring.



" Kendelsen betyder en tilbagevenden til den oprindelige praksis

fra før 1. april 2000, således at forudbetalinger der maksimalt dækker over 12 måneder ikke skal periodiseres,

men fra-trækkes straks i betalingsåret", hedder det i cirkulæret, som skatteafdelingerne i landets kommuner

samt ToldSkat-regioner fremover skal til at bruge.



De nye regler gælder både for selskaber og personligt ejede virksomheder, og

ændringerne skaber tilfredshed blandt de revisorer, som ErhvervsBladet har talt med.



- ToldSkat har fået et vink

med en vognstang. De må ikke bare ændre praksis uden at det sker gennem ny lovgivning. Det er godt, og der er tale om

en klare lettelse for virksomhederne, siger skattekonsulent hos Foreningen Registrerede Revisorer, Jørgen Frausing.



-

Men det er noget bøvl for virksomhederne, når ToldSkat laver om på deres praksis for så derefter at blive

tvunget til at rette tilbage igen, siger Jørgen Frausing.



Partner og skattekonsulent i KPMG, Hans Henrik Bonde Eriksen,

er enig.



- Det er rart, at ToldSkat ikke bare kan gå ind og lave en praksisændring, uden at der er lovgrundlag for

det. Landsskatteretten fortjener ros for afgørelsen, siger Hans Henrik Bonde Eriksen.

Genoptage sagerne

De nye retningslinier

fra Told-Skat er et såkaldt genoptagelsescirkulære.



Det betyder, at virksomhederne kan henvende sig til deres lokale skattemyndigheder

og få genoptaget deres sager helt tilbage til år 2000.



Både Hans Henrik Bonde Eriksen og Jørgen Frausing

understreger, at fradraget for virksomheden i sidste ende bliver det samme.



De vil derfor ikke entydigt sige, om det kan betale

sig for virksomhederne at søge om genoptagelse.



- Hvis virksomhederne får set på deres sager igen, vil det

give en nedsættelse det ene år og en forhøjelse det andet. Virksomhederne skal derfor gå ind og se på

alle årene på en gang, og det skal de gøre inden 1. september, siger Jørgen Frausing.



I cirkulæret

fra ToldSkat står der, at "Ligningsmyndighederne bedes genoptage ansættelserne for de pågældende år,

hvis de bliver bekendt med, at der er personer, der er lignet forkert, eller hvis de bliver anmodet herom".



Pressesekretær

i ToldSkat Rene Andersen understreger, at der er tale om en standardformulering.



- Det betyder, at hvis de lokale skattemyndigheder

støder på det her problem, så skal de foretage sig noget. Men når det er sagt tror vi ikke, at de lokale

myndigheder går ind og laver en rundbordsdiskussion for at finde frem til virksomhederne. De skal selv gøre noget aktivt,

hvis de vil have deres sager genoptaget, siger Rene Andersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen